Vil du gennem stærke analyser og sundhedsøkonomisk indsigt være med til at fremtidssikre og udvikle Amgros’ arbejde med forsyning af lægemidler til danske borgere?
Amgros er en central aktør i det danske sundhedsvæsen, hvor vi udbyder og indkøber lægemidler til alle offentlige sygehuse, hvilket sker i tæt samarbejde med sygehusapotekerne. Vi søger en analytiker med sundhedsøkonomisk baggrund, der kan understøtte udbudsarbejdet og forhandlinger på lægemiddelområdet, samt bidrage til udviklingen af metoder og værktøjer til økonomisk analyse.
Central rolle med mange kontaktflader Som analytiker fokuserer du på at udarbejde og behandle analyser om lægemidler, som i sidste ende danner grundlag for patientbehandling. Du samarbejder internt og eksternt med en lang række sundhedsprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret tilgang til medicinanvendelse. Din ekspertise er væsentlig for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, og dit arbejde bidrager til strategiske og politiske beslutninger om medicin i det danske sundhedsvæsen.
- Understøtte udbudsarbejdet med evaluering af indkomne tilbud på udbud gennemført på terapiområder under medicinrådsprocessen, samt estimere potentielle økonomiske effekter af udbuddene.
- Understøtte processen for forhandling på lægemidler til primærsektoren med sundhedsøkonomiske kompetencer.
- Kontinuerligt udvikle og sikre, at Amgros’ organisation på alle niveauer understøttes med opdateret og relevant data og viden om markedsudviklingen for lægemidler.
- Analysere udviklingen i forbruget af lægemidler og formidle dette til relevante interessenter.
- Bidrage til at fremtidssikre, udvikle og validere tal, estimater og dataanvendelse i Amgros.
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af metoder, værktøjer og lignende omkring inddragelse af økonomi i Amgros.
Du kommer med en stærk profil - Relevant akademisk uddannelse, fx cand.oecon., cand.polit., cand.scient.san.publ., cand.pharm., eller lignende.
- Erfaring med sundhedsøkonomiske vurderinger og lægemiddelanalyser.
- Stærke analytiske kompetencer og erfaring med at arbejde med store datasæt, fx via SAS, Targit, Excel eller BI-værktøjer.
- Evne til at formidle komplekse analyser på en klar og forståelig måde – både skriftligt og mundtligt.
- Erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer.
- Selvstændig, struktureret og har et højt drive.
Dit nye team Du bliver en del af et mindre velfungerende team med tæt samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af Amgros. Sammen er vi Amgros’ analytiske motor, og vi understøtter alle dele af organisationen og vores mange eksterne interessenter med viden. Vores miljø er åbent og positivt, og vi har det rigtig godt sammen. På den måde ligner vi egentlig bare alle vores kollegaer, for Amgros er ganske enkelt et virkelig godt sted at arbejde.
Ansøgning og spørgsmål Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Analyseteamet, Camilla Munk Mikkelsen, på telefon 5056 4373.
Send din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og senest 21. oktober 2025. Vi evaluerer løbende i perioden og afholder samtaler i oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig!