Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgi 1, Bedøvelse & operation, AUH

fuldtid
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgi 1, Bedøvelse & operation, AUH
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Dagkirurgien består af 4 afsnit med hver deres kirurgiske specialer. 

1. april 2025 er dagkirurgien ændret organisatorisk, idet de 4 afsnit er blevet delt, og nu hører til ledelse i henholdsvis B&O Nord og Syd. Det betyder at der foregår en del drøftelser og nytænkning, som du kan være en del af. 

Hvem er vi? 

Dagkirurgi 1 er et afsnit med 4 operationsstuer og tilhørende opvågning. Vi har patienten i hele forløbet, præ- ,per - og postoperativt.  

Vores specialer er ortopædkirurgi, neurokirurgi og næsekirurgi.  

Ortopædkirurgien har specialer indenfor idrætskirurgi, skulder, tumor, traume, rekonstruktion og fodkirurgi.  

Neurokirurgien har cervikale og lumbale prolapser. Dertil kommer komplekse anæstesier i tæt samarbejde med neurokirurgerne, hvor patienterne bl.a. vækkes perioperativt og i samarbejde med kirurgen får indopereret elektroder bl.a. til lindring af Hortons Hovedpine. 

Næsekirurgi er bl.a septum- og rhinoplastikker. 

Anæstesimæssigt håndteres alle former for bedøvelse. Generel anæstesi, sedation, regionalanalgesi og udbredt anvendelse af perifere nerveblokader. 

Lejring i beachchair, buglejring med proneview mm. Anvendelse af inotropi, BIS mm. 

Vi bedøver indenfor ASA gruppe 1-3 og aldersgruppen på vores patienter er unge teenagere til den ældre mere komplekse patient. Vores patientgrundlag bevæger sig mod mere komplekse forløb og mere højt specialiseret kirurgi for Region Midt og Vestdanmark. 

Vi er en erfaren anæstesigruppe, som har et tæt samarbejde og god sparring med anæstesilægerne. Vi har stor opmærksomhed på, at vi har mange samarbejdspartnere, og at vi arbejder sammen om hele patientforløbet fra modtagelse til hjemsendelse. 

Vi udfordrer os selv på patientforløb, og ser udvikling som en naturlig del af vores hverdag.  

Vores hverdag er meget afvekslende men altid med et stort ansvar for patienterne, faglighed, sygeplejen og hinanden.  

I afdelingen er der skønne kollegaer med stor spredning i både alder og erfaring. 

Vi har en høj grad af psykologisk sikkerhed, og vi har vi en positiv og anerkendende tilgang til hinanden med respekt for vores forskelligheder som mennesker og faggrupper.  

Hvad forventer vi af dig 

  • at du kan arbejde selvstændigt og i indgå i teamsamarbejdet, hvor vi alle har opmærksomme på at hjælpe hinanden. 
  • har en positiv tilgang til arbejdet, tager ansvar og vil være en del af at styrke det gode arbejdsmiljø.  
  • er interesseret i at videreudvikle sygeplejen i det dagkirurgiske forløb, reflekterer og ser muligheder. 

Arbejdstid 

Vi har fri hver weekend og alle helligdage. Vi har ønskeplan og stor indflydelse på denne. Arbejdstiderne er mellem 7.30 og 15.30, få vagter til kl. 16.30. 

Stillingen ønskes besat pr. 1/8 eller snarest derefter.  

Bliver du færdiguddannet i efteråret hører vi også gerne fra dig. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men har du andre ønsker, kan vi snakke om det. Fleksjob skal ikke holde dig tilbage fra at søge. 

Er du blevet nysgerrig, så kom gerne forbi eller ring til os for at høre mere om stillingen. Du er også velkommen til at komme og følge en anæstesisygeplejerske på en arbejdsdag. 

Kontakt oversygeplejerske Tina Grøn Henriksen på 2421 4372, eller afdelingens koordinator på tlf. 2477 8505.  
Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest. 

Ansøgning senest d.19 juni. Samtaler vil være i uge 26. 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind