Vi søger en ny kollega, som er uddannet anæstesisygeplejerske til en spændende stilling på Slagelse Sygehus.
Vi har Danmarks 3. største traumemodtagelse, hvor du får rig mulighed for at være med i vores team til at modtage og behandle mange traumepatienter.
Vi tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø, god introduktion, fokus på kontinuerlig faglig udvikling, samt en fuldtidsstilling
Anæstesiafdelingen dækker specialerne ortopæd-, organ-kirurgi, psykiatri, gynækologi, obstetrik, samt pædiatri. Derudover indgår anæstesiafdelingen i huset daglige akutte beredskabsteam ved traumer, medicinske og kirurgiske røde kald, assistance ved MR/CT-scanning, akutte sectio ér, samt hjertestopkald. Vi yder samtidig anæstesiologisk assistance til sygehusets øvrige afdelinger i form af DC-konvertering, ECT-behandlinger m.v. Afdelingen rummer desuden en stor dagkirurgisk enhed, hvor der dagligt er et stort flow af ambulante patienter.
Vi kan tilbyde en til tider travl, men lærerig hverdag med vagter og weekendarbejde, hvor udfordringerne er mange og forskelligartet, såvel fagligt og tværfagligt. Et godt lærings- og studiemiljø har vi for både anæstesikursister og anæstesisygeplejersker. Vi prioriterer den faglige udvikling højt og afholder i løbet af året flere tværfaglige simulationsdage med samtlige specialer.
Vi sørger for:
Vi forventer:
Vi har i det daglige fokus på samarbejde både internt og tværfagligt, vi arbejder målrettet hen mod det gode arbejdsmiljø, hvor alle bidrager. Vi arbejder fokuseret med teamsamarbejde på vores operationsstuer – et arbejde vi forventer du vil være en del af.
Vi er en velfungerende afdeling med 34 anæstesisygeplejersker, 7 kursister og 3 SSAér.
Vi respekterer en åben dialog med plads til forskelligheder, hvor medansvar, indflydelse og den gode tone er en selvfølgelighed. Vi prioriterer at være åbne overfor udviklingstiltag, som tilgodeser det gode patientforløb, konstruktive arbejdsgange samt uddannelse. Vi arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og faglighed.
Humor, engagement, tryghed og faglighed er nøgleord i vores afdeling.
Har du interesse i ovenstående er du velkommen til at sende en ansøgning eller kontakte Oversygeplejerske Alice Larsen alil@regionsjaelland.dk eller Souschef Bettina Olesen bros@regionsjaelland.dk
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.