AMPLIQON A/S SØGER EN PRODUKTSPECIALIST

fuldtid
AMPLIQON A/S SØGER EN PRODUKTSPECIALIST
  • AMPLIQON A/S

Har du en naturvidenskabelig baggrund og interesse for molekylærbiologi, og ønsker du at anvende din faglige viden i en rolle, der kombinerer teknisk support, salg og marketing inden for PCR enzymer?

Så tilbyder vi et barselsvikariat som produktspecialist, hvor du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem videnskab og kommerciel anvendelse.

Velkommen til Ampliqon
Ampliqon er en dansk biotek-virksomhed med base i Odense. Vi brænder for at levere produkter af høj kvalitet til hospitaler, universiteter, forskningsinstitutioner og life science-virksomheder verden over. Vi er et lille, dedikeret team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd.


Primære arbejdsopgaver

  • Teknisk support til distributører og kunder (primært via e-mail)
  • Produkt- og salgstræning med udenlandske distributører (primært online)
  • Udarbejdelse af tekster til salgs- og marketingmateriale
  • Deltagelse i dialog om nye produkter med udviklingsteamet
  • Aktiviteter rettet mod at finde og onboarde nye distributører og enzymkunder
  • Deltagelse på messer
  • Hjælp i kundeserviceteamet ved behov og i ferieperioder, fx oprettelse af ordrer og booking af forsendelser

 

Kvalifikationer

  • Har en naturvidenskabelig baggrund, fx inden for bioteknologi, molekylærbiologi eller lignende
  • Erfaring med PCR teknikker og enzymprodukter er en fordel - ikke et krav
  • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau - dansk er en forudsætning pga. dokumentation i vores kvalitetssystem
  • Er åben, udadvendt og god til at kommunikere med mennesker på tværs af faggrupper og kulturer
  • Arbejder struktureret og kan holde overblik – også når opgaverne er mange og varierede

 

Vi tilbyder
Et fagligt spændende miljø med tæt samarbejde mellem salg, marketing, udvikling og produktion. Du får en alsidig hverdag, hvor du både bruger din faglige viden og dine kommunikationsevner. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med god trivsel, korte beslutningsveje og fokus på det sociale.

Arbejdstid: Barselsvikariat på 37 timer om ugen – mulighed for deltid ned til 32 timer.

Ansættelsesstart:
1. november 2025

Arbejdssted
: Stenhuggervej 22, 5230 Odense

Interesseret?

Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer hurtigst muligt til hb@ampliqon.com.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Boysen på
tlf. 70201169.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind