Har du stor erfaring med AML og lyst til at tage ansvaret som MLRO? Vil du være med til at drive udviklingen af CEGOs AML-setup sammen med et engageret specialistteam med fokus på både det danske og det engelske marked? Vil du kombinere ledelse og compliance i en international vækstvirksomhed med en stærk kultur og sublimt sammenhold? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om CEGO
CEGO er en ambitiøs softwarevirksomhed beliggende på havnefronten i Aalborg. Vi har en uformel arbejdskultur med højt til loftet, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi driver Spilnu.dk, et af Danmarks største online casinoer, og har udvidet vores succes til England med Happy Tiger. Vi udvikler alt in-house lige fra spil og platform til vores eget in-house marketingbureau.
Som licenseret online casinooperatør er vi underlagt hvidvasklovgivningen i de lande, vi opererer i – både i Danmark og i UK - samt forskellige nationale spillemyndigheders licens- og certificeringskrav. Det betyder, at compliance og et stærkt AML-setup er afgørende for vores forretning – og her spiller du som AML Compliance Manager en central rolle.
Om rollen
Vi søger en AML Compliance Manager (MLRO), hvor du får det faglige og ledelsesmæssige ansvar for vores AML-team i Legal & Compliance-afdelingen, der i alt tæller 17 medarbejdere. AML-teamet består af 7 specialister, som du bliver daglig leder for.
Du bliver en del af Legal & Compliance-ledergruppen og refererer direkte til Head of Legal & Compliance. Rollen indebærer et tæt samarbejde på tværs af afdelingens øvrige søjler og ansvarsområder (Legal, Ansvarligt Spil og GDPR/Informationssikkerhed) samt den øvrige del af CEGOs organisation.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
MLRO-ansvar og faglig styring/udvikling af AML-rammeværket
Ledelse og udvikling af AML-teamet
Operationalisering og kvalitetssikring
Ansvar for AML-relaterede rapporteringer
Samarbejde med de britiske og danske tilsynsmyndigheder
Strategisk udvikling og risikostyring
Træning og awareness
Om dig
Du er en initiativrig holdspiller, der kombinerer din faglige ekspertise med et kommercielt mindset. Vi forventer ikke, at du har erfaring med spillelovgivning eller specifikke licenskrav, men vi ser gerne, at du:
Har minimum 3–5 års erfaring med AML/CTF og relaterede processer fx fra den finansielle sektor eller andre virksomheder, der er underlagt hvidvaskreguleringen
Behersker engelsk på højt niveau både i skrift og tale
Har erfaring med ledelse eller teamansvar - eller har en leder i maven
Arbejder struktureret og kan balancere strategi og drift
Er åben, ærlig og samarbejdsorienteret – du deler viden og spiller dine kolleger stærke
Trives i et tæt samarbejde med de øvrige søjler i Legal & Compliance.
Vi tilbyder
Mulighed for at blive en del af en af Aalborgs mest attraktive og ambitiøse arbejdspladser, som vækster internationalt. Vi har højt til loftet, korte beslutningsveje og kombinerer det med et stærkt fagligt miljø og en uformel kultur med høj grad af frihed og ansvar. Hertil kommer at vi giver dig rammerne til at udvikle dig fagligt og tage din karriere til næste niveau.
Du kan se frem til:
En central rolle med ansvar, indflydelse og mulighed for at præge vores AML-setup
Et fagligt stærkt og engageret Legal & Compliance-team med høje ambitioner og fokus på sparring
En agil, flad organisation, hvor idéer hurtigt omsættes til handling
Stort råderum til at tage initiativ og forme dit eget arbejde
Fleksible rammer, herunder fleksible arbejdstider, 30 minutters betalt daglig pause og en politik om nul overarbejde
Et arbejdsmiljø hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd
Kontor på Aalborgs havnefront, fælles morgenmad, adgang til fitnessrum, personlig træning to gange om ugen og massage
Sundhedsforsikring og pensionsordning
Vi ved, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor gør vi en aktiv indsats for at sikre et arbejdsmiljø, hvor du både bliver udfordret og trives.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief People & Culture Officer Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. +45 2140 0848.
Upload dit CV og en motiveret ansøgning via vores website hurtigst muligt - vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Virksomhedsbeskrivelse
CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og driver i dag en række datterselskaber med forskellige online casinoer i såvel Danmark som internationalt. I 2012 lancerede vi Spilnu.dk, og vi var blandt de første der fik en casino-licens fra Spillemyndigheden, da den danske spillovgivning blev liberaliseret.
Spilnu.dk er unikke spillemaskiner, som alle er udviklet og produceret in-house. De er baseret på den klassiske "enarmede" fra spillehallen, som er tilsat en god dosis bonusspil, som giver en ekstra dimension til den klassiske spiltype og masser af ekstra underholdning. På Spilnu.dk er der fokus på hyggen og det sociale, hvor spillerne kan chatte med hinanden, mens de spiller.
Foruden Danmark opererer vi i UK, hvor vi udbyder spil under licensselskabet Happy Tiger. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.
Du finder os i vores inspirerende kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 130 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spil- og lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration samt platform drift og -udvikling. Dertil kommer en række understøttende afdelinger i form af Compliance & Legal, Marketing, Økonomi og HR.