Synes du også, at prøver i de danske folkeskoler og på de gymnasiale uddannelser er vigtige? Så er vores stilling som teamleder med personaleansvar i Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nok noget for dig!
Den ene af kontorets teamledere er blevet kontorchef, og derfor søger vi nu en ambitiøs teamleder, der får ansvar for prøver og eksamener i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser, på FGU samt på voksenområdet.
Dine arbejdsopgaver Der er stor bevågenhed omkring kontorets opgaver både i eksamensperioderne, hvor alle elever og skoler skal have en god oplevelse af stabile og retfærdige prøver, men også generelt i løbet af året, hvor der fra sektoren og det politiske niveau er stor interesse for udviklingen af prøver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Afvikling af prøver på folkeskole-, det gymnasiale- og voksenområdet samt FGU.
- Ansvar for eksamensberedskab og -vagt, censorallokering, kvalitetssikring m.v. i forhold til prøverne, når der er sommer-, vinter- og sygeterminer.
- Bidrage til implementering af politiske aftaler, ministersager, pressehenvendelser m.v.
- Udstikke rammer for opgaver, prioritere og fordele opgaver, definere mål og retning for opgaver, give sparring og feedback i forhold til opgaveløsningen samt afholde MUS og lønsamtaler
- Deltage i projekt- og arbejdsgrupper på tværs af ministeriets uddannelsesområder bl.a. i forhold til digitalisering af prøveområdet
Om dig Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller anden relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender til uddannelsesområdet.
For at lykkedes i stillingen skal du:
- Have erfaring med personaleledelse.
- Have styr på din driftsledelse og være meget velstruktureret, da der er mange forskelligartede opgaver og flere af dem med kort frist.
- Have erfaring med ministerbetjening.
- Kunne skrive kort, præcist og korrekt samt kunne kvalitetssikre dine medarbejderes skriftlige produkter.
- Være analytisk stærk og ikke være bange for data, tal og it.
- Være udviklingsorienteret og tænke i løsninger, når der kommer politiske bestillinger.
Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi arbejder blandt andet med de nationale test i folkeskolen, folkeskolens prøver, prøver i erhvervsuddannelserne, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning samt prøver og eksaminer på de gymnasiale uddannelser. I alt bliver det til mere end 1.500.000 prøve- og testbegivenheder om året. Vi arbejder på tværs af mange faggrupper både med indholdet og med værktøjer og processer, som understøtter prøve- og testafholdelse. I Kontor for Prøver, Eksamen og Test har vi en uformel omgangstone og lægger vægt på at have det sjovt, mens vi arbejder.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst mellem forhandlingsberettiget organisation og Finansministeriet.
Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Camilla Springborg på tlf. 29641864.
Du kan også læse mere om Børne- og undervisningsministeriet på vores hjemmeside
www.uvm.dk og om STUK på
www.stukuvm.dk.
Sådan søger du Send din ansøgning, cv og eksamensbevis
senest fredag d. 23. januar 2026 via stillingsopslaget på vores hjemmeside på
www.uvm.dk/job.
Vi holder samtaler løbende.
Der kan indgå en case forbindelse med ansættelsessamtalerne.