Kulturkanten søger en kompetent og engageret projektleder til en 3-årig ansættelse knyttet til kulturaftalen 2026–2028. Stillingen rummer både administrative, udviklingsorienterede og projektlederfaglige opgaver på tværs af Nordjyllands kommuner.
Om KulturkantenKulturkanten er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner. Vores formål er at understøtte kunsten og kulturen bredt i hele Nordjylland – til gavn for borgerne, kunstnerne, kulturaktørerne og kulturinstitutionerne. Det gør vi gennem tre fokuserede temaspor; kultur og sundhed, børn og unge, og nordjysk synlighed og sammenhængskraft.
Vi arbejder i en politisk ledet organisation, og som en del af sekretariatet skal du bidrage til udviklingen af temasporene og arbejdet på tværs af kommunerne i tæt samarbejde med vores styregrupper (www.kulturkanten.dk).
OpgaverDu bliver en fast del af et dedikeret sekretariat med en bred tværkommunal opgaveportefølje. Du får ansvar for centrale administrative processer og samtidig en dynamisk rolle i at understøtte kulturindsatser på tværs af Nordjylland.
Dine opgaver vil primært være centreret om udviklingen af vores børne og ungespor, hvor du som projektleder vil stå i spidsen for vores refusionsordninger Børns Møde Med Kunsten (www.bmmk.dk), Unges Møde Med Kunsten (www.ummk.dk) samt ungepuljen ”Kulturstarteren”. Det forventes også at du bidrager med synergi på tværs af alle temaspor.
Du vil skulle indgå i allerede etablerede netværk regionalt og nationalt, og du skal bidrage til at opbygge og udvikle netværk i regionen. Der er jævnligt brug for, at du som projektleder for Kulturkanten, også skal agere vært for stormøder og andre arrangementer, og du være tryg i værtskabet og facilitering af netværk mv.
Du skal trives i temposkift, og ikke mindst arbejdet i en politisk ledet organisation.
Dine kompetencerDet er desuden en fordel hvis du har erfaring med fundraising og kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation.
Vi forventer at du har en kandidat indenfor fx kommunikation eller kulturformidling.
Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling som følger Kulturaftale 2026-28 som træder i kraft 1.1 2026 til 31. december 2028.
Du skal være indstillet på en vis transporttid når 11 kommuner skal serviceres, og det er en fordel at du er mobil og har kørekort.
Der vil i perioder være med mulighed for fuld tid indenfor den 3-årige periode, hvis der er interesse.
Sekretariatet består af en sekretariatsleder og dig, og deler kontor centralt i Aalborg. Vi ”bor” sammen med Aalborg Kommunes Kulturafdeling, og du vil derfor til dagligt møde ind til et hold på 8 dedikerede kulturkonsulenter. Som projektleder for kulturkanten er det dog væsentligt at nævne, at samtlige kommunale kulturkonsulenter indenfor kulturregionen er dine nære kollegaer og samarbejdspartnere og du møder derfor et stort hold over tid
30 timer ugentligt, 3-årig projektansættelse, knyttet til kulturaftalen 2026–2028.
Tiltrædelse 01.02.2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er forankret i Kulturkantens sekretariat, og du refererer til dagligt til Kulturkantens sekretariatsleder.
Ansættelsessted er Aalborg Kommune, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Soffia Steen Snorradottir, sekretariatsleder Kulturkanten på telefon 2520 4174 eller på mail soffia.snorradottir@aalborg.dk
Morten Koppelhus, Kulturchef Aalborg Kommune, telefon 2520 4150
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere