På et splitsekund kan vi alle blive patienter. Og netop derfor er interessen for Rigshospitalet – fra medier, politikere og borgere – enorm. Vi søger en engageret og skarp pressekonsulent, der vil være med til at formidle sundhedsvæsenets vigtigste historier med troværdighed, nærvær og strategisk tæft. Du bliver en del af Rigshospitalets kommunikations- og presseenhed – et ambitiøst team i rivende udvikling. Vi er i gang med at gentænke vores måde at arbejde på: mere tværmedialt, mere databaseret og med skarpere fortælleformer, der når bredere og dybere ud. Det betyder, at du kommer til at arbejde tæt sammen med specialister i sociale medier, videojournalister og kolleger med erfaring fra både ministerier og landsdækkende medier.
Et sundhedsvæsen i forandring Vi står i en tid, hvor sundhedsvæsenet skal gentænkes. Nye teknologier, flere patienter og færre hænder kræver, at vi alle bidrager til løsningerne på tværs af hospitaler, fagligheder og sektorer.
Rigshospitalets vision er at være til gavn – ikke kun for vores egne patienter, men for hele det danske sundhedsvæsen. Det betyder, at vi ikke skal være størst og bedst, men mest relevante og samarbejdende. Og det skal vores fortællinger afspejle.
Her opstår hver dag historier, der både rummer håb, fortvivlelse, innovation og kompleksitet. Det kan fx være:
- En kræftpatient får målrettet behandling, der forlænger livet – hvordan balancerer vi håb og realisme i formidlingen?
- En patient er blevet fejlbehandlet og har fået varige mén – hvordan forklarer vi, at fejl er uundgåelige, og at patienter fortsat kan være trygge ved at komme på hospitalet?
- Et AI-værktøj gør diagnoser hurtigere og mere præcise – hvordan håndterer vi de etiske dilemmaer om data og ansvar?
Vi søger dig, der har mod på at gribe disse historier og bringe dem ud i offentligheden med fortælleglæde, sikkerhed i pressehåndværket og blik for målgrupper.
Dine primære opgaver bliver: - At håndtere pressesager med ro og overblik
- At reagere hurtigt og professionelt på mediehenvendelser
- At skrive pressemeddelelser, faktaark og presseplaner
- At rådgive talspersoner i pressesituationer
- At indgå i hospitalets beredskabsorganisation
- At identificere de gode, patientnære historier – og give dem vinger
- At koordinere presseteamets aktiviteter og samarbejde tæt med Region Hovedstadens kommunikationsenheder
- At bidrage aktivt til udviklingen af vores tværmediale kommunikation og nye arbejdsformer
Vi forestiller os, at du: - Har journalistisk baggrund eller erfaring som pressekonsulent
- Kan arbejde både strategisk og operationelt
- Skriver præcist og fængende – og kan oversætte komplekse emner til klare budskaber
- Trives med ansvar, uforudsigelige arbejdsdage og skiftende opgaver
- Har forståelse for arbejdet i en offentlig organisation – og måske erfaring fra sundhedsområdet
- Er et ordentligt og nysgerrigt menneske, der trives i samarbejdet med andre
Et fagligt miljø i bevægelse Du bliver en del af Enheden for Kommunikation og Presse – én af Rigshospitalets fire stabsenheder. Vi arbejder matrixbaseret og tværgående, og lige nu bygger vi noget nyt op. Vi er i gang med at styrke vores tværmediale tilgang og arbejder på tværs af formater og kanaler. Du får kolleger med stærke profiler – fra landsdækkende medier, ministerier, videojournalistik og digitale platforme – og bliver en vigtig brik i den fortsatte udvikling af vores kommunikation.
Det praktiske: - Stillingen er fuldtid (37 timer/uge)
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst inkl. tillæg efter kvalifikationer
- Du bliver en del af pressevagtsordningen og skal være klar til at tage telefonen uden for kontortid og i ferier
- Du indgår i Presse- og SoMe-teamet og vil referere til presseansvarlig Rasmus Bjørn
- Din arbejdsplads bliver på Esther Møllers Vej 1, København Ø
Ansøgningsfrist og kontakt Send din ansøgning og dit CV senest den 15. august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte presseansvarlig Rasmus Bjørn på
rasmus.bjoern@regionh.dk eller kommunikations- og pressechef Hanne Ida Alsbirk på
hanne.ida.alsbirk@regionh.dk.
Vi holder samtaler løbende i august med henblik på ansættelse 1. oktober.