Ambitiøs og madglad køkkenmedarbejder med professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosengården

fuldtid
Ambitiøs og madglad køkkenmedarbejder med professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosengården
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi ønsker en faglig køkkenmedarbejder, der arbejder ud fra principper omkring at være eksperimenterende, nysgerrig og modig på smag, sanser og farver. Vi har guldøkologimærket og har fokus på klimamål og at servere måltider, der opfylder dette.

Vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn, som hver dag skal tilbydes sunde, varierede og velsmagende økologiske måltider i vores dejlige hus.

Du får ansvaret for køkkenet og udviklingen af en stærk mad- og måltidsprofil i Rosengården, der sikrer, at vi hver dag serverer sund og velsmagende mad, som børnene ser frem til. Du skal stå for den daglige drift af køkkenet og i hverdagen samarbejde med de øvrige medarbejdere, så I i fællesskab lykkes med at udvikle børnenes madmod og nysgerrighed.

Køkkenet er placeret på 1. sal, hvor du hver dag vil møde børn og forældre på vej til deres etager og stue, hvorfor der er en naturlig dialog og samspil med både børn, forældre og det øvrige personale, når der hentes mad. Der er hjælp til opvask nogle timer om ugen, og der er planer om flere timer til køkkenet pga. børnetallet. Det vil være muligt med overlap og introduktion til køkkenet inden opstart.

Dine primære opgaver vil være

  • planlægning af madplan
  • det daglige indkøb og produktion af mad lavet fra bunden, så vi forsat sikrer det økologiske spisemærke i guld, samtidig med at vi laver varieret, sund og velsmagende mad, der følger sæsonerne
  • at du løbende holder dig opdateret om ny viden, anbefalinger og krav indenfor området – du skal kunne arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost til børn i daginstitutioner
  • bestilling af varer online
  • styre og overholde køkkenets økonomi og budget
  • skabe spændende, varierede og indbydende madoplevelser, der repræsenterer årstiderne
  • rengøring af køkken og egenkontrol
  • at holde dig orienteret om huset via Aula
  • ugentligt at lægge madplaner ud på Aula til forældrene
Din profil
Vi forventer, at du

  • har relevant madfaglig uddannelse og gerne erfaring med mad til børn eller lignende – alternativt har stor erfaring med og passion for at lave mad og drive et køkken
  • kan planlægge og holde styr på en madplan
  • kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det pædagogiske personale
  • har overblik og ordenssans og kan håndtere pressede situationer med et smil på læben
  • kan lide at være omgivet af børn, kolleger og nysgerrige spørgsmål
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2025. Ansættelsesområdet er København Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om Rosengården på vores hjemmeside eller kontakte pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01.

Søg via linket senest fredag den 28. marts 2025

Log ind