Ambitiøs og initiativrig biblioteksmedarbejder med fokus på børn og familier

fuldtid
Ambitiøs og initiativrig biblioteksmedarbejder med fokus på børn og familier
  • Halsnæs Kommune
  • 3300 Frederiksværk

Er du passioneret omkring børnelitteratur? Elsker du at skabe inspirerende og indbydende rum med aktiviteter, der fremmer børns læselyst? Vil du være med til at gøre biblioteket til et sted, hvor børn og familier føler sig velkomne og inspireret? Så er det dig, vi søger!

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte
  • Tage initiativ til aktiviteter, der hjælper med at højne børns læselyst.
  • Bidrage til udvikling og gennemførelse af aktiviteter og events for børn og familier.
  • Deltagelse i udvikling og afvikling af teaterforestillinger for børn. 
  • Indgå i det daglige vagtskema og på udvalgte lørdage, hvor du hjælper bibliotekets brugere med alt fra litteratursøgning til praktiske opgaver som print og scan.
  • Være med til at sikre, at biblioteksrummet altid fremstår indbydende og inspirerende.
Om dig

Vi leder efter en kollega, der

  • Brænder for at skabe læselyst hos kommunens børn.
  • Får energi af at være i udlånet og hjælpe vores besøgende.
  • Trives med relationsbaseret værtskab.
  • Er fortrolig med bibliotekssystemer som Cicero og Netpunkt.
  • Trives i en travl hverdag og kan handle hurtigt og effektivt.
  • Har blik for biblioteksrummet, så det fremstår indbydende og inspirerende.
  • Ikke er bange for praktiske opgaver – såsom fx bogopsætning, modtagelse og kassation.
Om os

På Halsnæs Bibliotekerne værdsætter vi en hverdag med højt til loftet, kreativitet, fleksibilitet og plads til forskelligheder. Vi er en stærk og engageret gruppe medarbejdere, der løfter i flok og arbejder på tværs af fagligheder med godt humør. Vi driver to smukke huse i henholdsvis Frederiksværk og Hundested. 

Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer til os og bliv en vigtig del af Halsnæs Bibliotekerne.

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 6. april
  • 1. samtale: Uge 17 (sandsynligvis d. 23. april)
  • 2. samtale: Uge 18 (sandsynligvis d. 28. april)
  • Tiltrædelse: 1. juni eller hurtigst muligt
  • Kontaktperson: Biblioteksleder Jakob Matzen, Mobil 23 99 37 52. 
Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Log ind