Ambitiøs og fagligt stærk medarbejder til Finansministeriets 3. kontor

fuldtid
Ambitiøs og fagligt stærk medarbejder til Finansministeriets 3. kontor
  • Finansministeriets Departementet
  • Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K
Er du interesseret i samfundet og ønsker at forbedre den offentlige sektor? Kan du overskue komplekse problemstillinger, og er du i stand til omsætte dem til konkrete løsninger? Og vil du have en af Danmarks bedste embedsmandsuddannelser centralt placeret på Slotsholmen? Så er det måske dig, vi søger i Finansministeriets 3. kontor for transport, kultur, udenrigs og erhverv.

Om stillingen Vi har i 3. kontor ansvaret for at understøtte regeringens policyudvikling, økonomiske politik og budgetstyring på Transportministeriets, Kulturministeriets, Erhvervsministeriets, Udenrigsministeriets og By-, Land- og Kirkeministeriets områder.

Vi søger en kollega til at varetage opgaver på et af kontorets politikområder som paragrafredaktør. Du vil blive central i udarbejdelsen af finansloven, centrale beslutningsprocesser og styringen på dit politikområde. Du vil udarbejde oplæg til regeringen, bidrage til forberedelse af større politiske udspil, understøtte politiske forhandlinger og være med til at drive analysearbejde på dit politikområde.

Du vil komme til at arbejde med højaktuelle politikområder og løsninger, som har stor betydning for det danske samfund. Dine opgaver vil spænde bredt og give dig god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Du vil i den løbende opgavevaretagelse og sparring få styrket din politiske forståelse og dine kompetencer inden for bl.a. økonomistyring, problemløsning samt mundtlig og skriftlig formidling.

Der er tale om meget forskelligartede opgaver. Opgaverne løses i vidt omfang i et tæt samarbejde med øvrige kolleger i kontoret og på tværs af hele Finansministeriet samt samarbejdsparter i andre ministerier.

Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt i dialog med dig med blik for dine interesser, kompetencer og erfaring.

Om dig
  • Har en relevant akademisk uddannelse - fx cand.scient.pol., cand.polit. el. lign. samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Er fagligt stærk og kan hurtigt tilegne dig ny viden og omsætte det i praksis
  • Initiativrig og arbejder selvstændigt med opgaver og udfordringer
  • Er interesseret i at arbejde tæt på de politiske processer
  • Har flair for tal og gode analytiske kompetencer, som du formår at anvende i praksis
  • Kan formidle komplekse problemstillinger – både mundtligt og skriftligt
  • Er flittig med et stærkt ønske om at lære og trives i en afvekslende og travl hverdag
  • Har ambitioner på dine egne og samfundets vegne.
Herudover sætter vi stor pris på de gode relationer og samarbejde på tværs af kontoret. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at opbygge gode og konstruktive samarbejdsrelationer med dine kolleger i kontoret og i andre ministerier og kan bidrage til den gode stemning i kontoret.

Både nyuddannede, studerende, som er færdiguddannet til sommer, og kandidater med mere arbejdserfaring tages i betragtning.

Om os I 3. kontor har vi ansvaret for at understøtte regeringens policyudvikling, økonomiske politik og budgetstyring på Transportministeriets, Kulturministeriets, Økonomiministeriets, Erhvervsministeriets, By-, Land- og Kirkeministeriets og Udenrigsministeriets områder.

Du vil blive en del af et ambitiøst, men uformelt hold, hvor vi har stort fokus på at skabe resultater i fællesskab. Vores arbejdsdag er varieret med opgaver med både korte og lange frister. Vi lægger vægt på at sikre, at du får en stejl læringskurve fra dag ét med fokus på sparring i det daglige.

Kontoret består aktuelt af 10 AC-medarbejdere, 3 studenter, en souschef og en kontorchef.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Niels William Botterill på tlf. nr.: 41 78 20 94 / e-mail: niebot@fm.dk eller sous-chef Ane Holst Aagaard Madsen på tlf. nr.: 21 70 33 26 / e-mail: ahaam@fm.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. juni 2025. Kandidater kan løbende blive indkaldt til samtale. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt efter sommerferien.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Log ind