Har du et skarpt strategisk blik og en analytisk forståelse? Kan du navigere i spændingsfeltet mellem politik og administration, drive processer og håndtere en bred og varieret portefølje? Så er jobbet som analysekonsulent i vores stab noget for dig. Vi har to ledige stillinger som analysekonsulent i forvaltningens tværgående stab.Har du lyst til at være en del af en stab, der samarbejder tæt med ledelsen og medarbejdere om ambitiøse mål og resultater. Så er du måske den, vi leder efter.
Vi søger en profil, som har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor opgaver ofte er karakteriseret ved høj kompleksitet. Du skal være forandringsparat og have lyst til at bringe egne spidskompetencer i spil i tæt samarbejde med ledelsen, den øvrige stab og kolleger fra resten af organisationen. Der skal bidrages til løsninger, som balancerer både politiske, organisatoriske, faglige og styringsmæssige hensyn. Vores ambitioner er store – ikke mindst på vegne af kommunens børn og unge.
Hvem er vi?
Staben består pt. af 23 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som varetager opgaver inden for ledelses- og driftsunderstøttelse, intern organisationsudvikling, analyser og udvikling, økonomistyring, udvalgsbetjening, administration og, digitalisering.
I staben har vi en varieret opgaveportefølje indenfor områderne dagtilbud, skole, børn og familie samt sundhed, hvor vi bl.a. udarbejder politiske dagsordener til både Børn – og Uddannelsesudvalget samt Sundhedsudvalget, eksekverer politiske beslutninger og koordinerer indsatser på tværs af forvaltningen. Vi understøtter direktøren og chefgruppen i deres daglige arbejde og administrerer de politiske udvalg inden for forvaltningsområdet.
Staben er en central enhed i forvaltningen. Mange af vores projekter og opgaver har et stort politisk fokus, hvilket stiller krav til fremdrift og tempo i opgaveløsningen. Når vi løser opgaver, prioriterer vi et højt serviceniveau og har fokus på at levere høj kvalitet i alt, hvad vi foretager os.
Stillingen er forankret i Staben med reference til stabschefen.
Forventninger til dig- Har en relevant videregående uddannelse – gerne en kandidatuddannelse
- Gerne erfaring fra en politisk styret organisation
- Dygtig til at lede projekter med mange forskellige interessenter og faggrupper
- Har analytiske evner og kan omsætte analyser til forslag til nye løsninger
- I stand til at bearbejde store mængder information
- Kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og har lyst til at dele din faglige viden med åbenhed over for andre perspektiver
- Fagligt velfunderet og har et højt refleksionsniveau.
Dine opgaver
- Udarbejdelse af politikker, evalueringer og handleplaner
- Udmøntning og implementering af politiske beslutninger
- Betjening og understøttelse af direktøren og chefgruppen i Børn, Uddannelse og Sundhed
- Projektledelse – både eksternt rettede projekter samt ift. intern organisationsudvikling
- Udarbejde notater og analyser, typisk af organisatorisk eller økonomisk karakter, rettet mod den administrative og politiske ledelse
- Udarbejde dagsordenspunkter til udvalg og direktion
- Diverse ad hoc-opgaver
Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer – og dermed gode muligheder for faglig sparring. Og så får du en flok fantastiske kolleger, der sætter humor og det gode arbejdsfællesskab højt.
Vi har fast base på Jyllandsgade i Sønderborg,
Tiltrædelse 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi skal have din ansøgning senest den 26. oktober 2025 kl. 23.00. Vi holder ansættelsessamtaler den 30. oktober 2025. Du vil blive bedt om at præsentere din løsning af en case, som fremsendes forud for samtalen.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte stabschef Kathrine Klærke M 27 90 51 31 eller chefkonsulent Anders Nørbæk M 24 40 77 31
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk