AMK-vagtcentralen er i spændende udvikling – vi løser flere og flere forskelligartede opgaver: blandt andet udekørende vaccinationsindsatser, Behandlingspladsen på Rådhuspladsen, udvikling af en akut-psykiatrisk 1-1-2-linje (2026) og selvfølgelig vores kerneopgave – den akutte sundhedsfaglige visitation af 1-1-2 opkald.
Derfor har vi nu mulighed for at byde en ny kollega velkommen i rollen som
sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen.
Stillingen henvender sig til dig, der har solid klinisk erfaring som sygeplejerske og lyst til at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer i det præhospitale område. Du bliver en del af et velfungerende team i
blandede vagter og med weekendvagt hver 2.–3. weekend, 30–37 timer om ugen.
Brug din erfaring på en ny måde Som sundhedsfaglig visitator på AMK-Vagtcentral får du mulighed for at udfordre dig selv og bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil på en anderledes og meningsfuld måde.
Kerneopgaven er akut sundhedsfaglig visitation og vejledning af borgere, der ringer 1-1-2. Opkaldene spænder bredt i både kompleksitet og karakter – det kræver, at du hurtigt og sikkert kan vurdere borgerens behov og træffe beslutninger med afsæt i ABCDE, struktureret symptomafdækning og din kliniske erfaring.
Vi ser gerne, at du har bred klinisk erfaring – gerne fra akutområdet, anæstesi, intensiv eller beslægtede specialer.
Du håndterer ét forløb ad gangen. Ikke alle opkald handler om liv eller død, men hver samtale kræver din fulde opmærksomhed, faglighed og evne til at skabe tryghed i en akut situation.
Et selvstændigt arbejde – i stærkt fællesskab Selvom arbejdet er selvstændigt, står du aldrig alene. Du bliver en del af et erfarent og hjælpsomt team med kollegaer, vagtledere og akutlæger, som altid er til rådighed.
Vi ved, at arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende – derfor prioriterer vi
fastlagte pauser, supervision, debriefing og adgang til psykolog.
Se hverdagen på vagtcentralen – video fra dine kommende kolleger Få et indblik i opgaverne og oplæringen gennem denne video: Klik her for at se videoen
En arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø På AMK-Vagtcentral bliver du en del af et stærkt fællesskab medsygeplejersker, paramedicinere og læger, som alle brænder for at gøre en forskel.
Vi har et godt kollegialt sammenhold med fokus på faglig sparring, respekt for hinandens indsigt – og en kultur præget af åbenhed, anerkendelse og humor.
Oplæring og udvikling Din introduktion strækker sig typisk over 6-8 uger og inkluderer undervisning, sidemandsoplæring og observationsvagter i ambulancetjenesten.
Du følges tæt af en faglig koordinator og erfarne mentorer, som sikrer en tryg og grundig opstart.
Vi prioriterer løbende faglig opkvalificering og udvikling, så du altid er godt klædt på til opgaven.
Om Akutberedskabet Akutberedskabet dækker Region Hovedstadens præhospitale indsats og består af:
- AMK-vagtcentralen 1-1-2
- Akuttelefonen 1813
- Ambulancetjenesten
Dine opgaver vil være på AMK-Vagtcentralen i Ballerup.
Praktisk info - Arbejdsplads: Telegrafvej 5, Ballerup
- Arbejdstid: 8, 10 og 12 timers vagter, hver 2. eller 3. weekend
- Uniform: Der anvendes funktionstøj i operative områder
- Løn: Efter gældende overenskomst
- Stillingsomfang: 30–37 timer ugentligt
- Ansøgningsfrist: 5. januar 2026
Samtaler afholdes løbende.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure. Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
Kontakt os Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen? Så kontakt sektionskeder Henrik Monrad Winkel, tlf. 20484127,
henrik.monrad.winkel@regionh.dk eller kvalitetskoordinator Susanne K.P. Dibbern, tlf. 24 97 88 10, susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk