Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Glumsø plejehjem består af 33 boliger, beliggende i Glumsø med en flot udsigt over søen. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, med respekt for dennes livshistorie, personlige værdier og ønsker til den gode hverdag og især stjernestunder for vores borgere.
Vi søger en aktivitetsmedarbejder på Søvang plejehjem der kan sørge for at bevare og fastholde vores allerede gode samarbejde med de frivillige på plejehjemmet men også samarbejdet med lokalsamfundet i Glumsø.
Du vil blive en bærende del af plejehjemmets aktiviteter i et tæt samarbejde med borgere, frivillige, pårørende, medarbejderne og lokalsamfundet. Du skal derfor brænde for at understøtte stjerne-stunderne for vores borgere, være idérig og kreativ og kunne se muligheder i hvad vi kan gøre for at understøtte en aktiv hverdag for vores beboere.
Vi ser gerne, at du har en uddannelsesbaggrund som ergoterapeut, MEN læser du ovenstående og tænker at det er lige dig – så søg. For Glumsø plejehjem er det vigtigste at få den rigtige aktivitetsmedarbejder der kan videreføre de traditioner og de daglige aktiviteter der allerede er. Som f.eks. banko, herregruppe, spileftermiddag, filmeftermiddag, fredagscafé med musik og en lille én, morgenbord, julemarked, majfest, fastelavn, juletræstænding og alt andet derimellem. Men du får samtidig et stort råderum til at være kreativ og finde på nyt med udgangspunkt i vores borgeres ønsker.
Du vil i din dagligdag have et stort samarbejde med vores køkkenpersonale der understøtter de aktiviteter du arrangerer. Du vil få oplæring af vores nuværende aktivitetsmedarbejder så du får et kendskab til vores gruppe af frivillige, de igangværende aktiviteter og traditioner på plejehjemmet og de muligheder vi har.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Tiltrædelse den 1. maj 2025 og gerne før.
Arbejdstid pr. uge 30-37 timer ugentligt.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Sarah Brandtberg på telefon 2160 4982.
Ansøgningsfrist søndag den 23. marts 2025.
Ansættelsessamtaler aftales løbende.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
I Næstved Kommune har vi en ambition om at blive den mest attraktive offentlige arbejdsplads i Danmark.
Vi har bl.a. fokus på god ledelse, fleksibilitet og det psykiske arbejdsmiljø – alt sammen noget, du kan mærke og kan have indflydelse på, når du arbejder hos os.
Læs mere om den attraktive arbejdsplads her
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.