Elsker du ældre mennesker og har lyst til at gøre en forskel og øge beboernes livskvalitet, igennem meningsfulde aktiviteter? Så har vi et job, der er spændende for dig.
Sammen med dine kollegaer skal du skabe en hverdag med aktiviteter, som tager udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ønsker.
For at sikre, at beboerne føler sig trygge, vil opgaven være at tilbyde aktiviteter, som er genkendelige og skaber en hjemlig atmosfære, men som også opleves som meningsfulde og inspirerende. Dine opgaver er også at deltage og være med til at arrangere udflugter ud af huset, så meget som de daglige rammer skaber mulighed for.
De daglige aktiviteter kan være højtlæsning, bankospil, strikkeklub, musik og bevægelse, det gode måltid, kontakt for beboere, gåture 1:1, male og klippeværksted, besøg af vores præst, besøgshund og meget andet.
Vi har flere aktiviteter årligt som grillaftener, Sankt Hans arrangement, julefrokost og meget andet, der hører til højtiderne, som vi kan hygge os med, og genskabe glade minder om.
Stillingen som aktivitetsmedarbejder udgør 30 timer pr. uge. Såfremt du ønsker flere timer om ugen, vil vi supplere dine timer med weekend arbejde hver tredje weekend, hvor du vil varetage opgaver som omsorgsmedarbejder, hvor du vil blive oplært i den daglige pleje af beboerne.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Plejehjemmet lindehaven er et lille plejehjem med plads til 25 beboere. Vi har de skønneste udendørs faciliteter og bor tæt på gågaden, Ballerup centret og en lille park.
Vi er en kompetent personalegruppe i alle aldre med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, afløsere, elever og studerende.
Plejehjemmet har ikke deres egen bus, men vi har god mulighed for at låne en på de andre plejehjem i kommunen.
Hos os elsker vi at høre musik, synge, lave fysiske aktiviteter og skabe glæde.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Lotte Ørtoft Hansen på telefon 4477 2855.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2025 eller efter aftale.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 7. august 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 4. august 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.