Aktivitetsmedarbejder med fokus på bevægelse og fællesskab

fuldtid
Aktivitetsmedarbejder med fokus på bevægelse og fællesskab
  • Tønder Kommune
  • Jomfrustien 8, 6270 Tønder, 6270 Tønder

Et års barselsvikariat på fuld tid i afdeling for Kultur og Frivillighed

Hvis du brænder for bevægelse og fællesskab og kan få andre til at dele din begejstring, så kan jobbet som aktivitetsmedarbejder i Kultur- og Frivillighed være noget for dig. I slutningen af februar 2026 går vores foreningskonsulent og projektleder for motion i arbejdstiden på barsel, og vi søger derfor en vikar til at overtage den del af hendes opgaver, der går ud på at lave aktiviteter for og med medarbejdere, foreninger og borgere.

I stillingen er der opgaver i forskellige sammenhænge, så det er vigtigt, at du kan navigere blandt mange mennesker og holde struktur på din arbejdsdag. En af opgaverne er at være tovholder og projektleder på ”Sammen i bevægelse 3.0”, som er Tønder Kommunes sundhedstilbud til medarbejderne om at være fysisk aktive i løbet af arbejdsdagen. Erfaringerne har indtil nu vist en forbedret sundhed og mere energi for deltagerne. Samtidig har det styrket fællesskabet og arbejdsglæden. Flere har fået mere lyst til at være aktive i fritiden. Du skal kunne se dig selv i rollen som projektleder og instruktør, da ”Sammen i bevægelse” vil udgøre ca. en tredjedel af stillingen. Derudover skal du understøtte foreninger med udvikling af aktiviteter og deltage i planlægning og afvikling af forskellige aktivitetsbårne events for borgerne i Tønder Kommune.

Du bliver ansat i afdeling for Kultur og Frivillighed, som er den afdeling i Tønder Kommune, hvor vi arbejder med at understøtte og udvikle foreningsliv og frivillighed. Afdelingen er struktureret omkring tre foreningsområder: Det folkeoplysende område med idrætsforeninger, spejdere og aftenskoler, det kulturelle område og det frivillig-sociale område. Vi servicerer også de udvalg, der repræsenterer foreningslivet i forhold til den kommunale forvaltning.

Vi deler fagchef og hus med Sundhedsafdelingen, som vi også har et tæt arbejdsfællesskab med. Det er også Sundhedsafdelingen, vi går til frokost med. Vi dyrker kollegamotion sammen og har fælles gavekasse og kageordning. Du bliver en del af en dynamisk og velfungerende afdeling, hvor der både er et godt samarbejde om arbejdsopgaverne og et godt socialt sammenhold. Vi omgås hinanden med tillid, anerkendelse og humor.

Vi forventer, at du

  • har en stærk kompetence i at instruere og afvikle bevægelsesaktiviteter 
  • er udadvendt og kan skabe følgeskab
  • har erfaring med frivilligt foreningsarbejde
  • kan kommunikere tydeligt i tale og på skrift
  • kan bruge sociale medier
  •  har kørekort, så du kan komme rundt i den geografisk store Tønder Kommune-

Det er en fordel, at du er uddannet inden for bevægelse og sundhed, fx med en kandidat i Idræt og Sundhed, men du kan også have en anden relevant baggrund.

Din primære arbejdsplads er på Jomfrustien 8 i Tønder, men du vil have opgaver i hele kommunen.

Stillingen er en 1-års tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge, med ansættelse fra 1. februar 2026 til 31. januar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Ansøgningsfristen er søndag den 14. december, og vi holder samtaler fredag den 19. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Kultur og Frivillighed Mikkel Leth Jespersen på 40 31 16 17 eller på e-mail milje@toender.dk.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Log ind