Vi søger en medarbejder, som brænder for at skabe meningsfyldte aktiviteter for brugere af Aktivitetscentret, og som samtidig kan bidrage til at skabe en ramme for socialt samvær og fællesskab.
Du vil, som medarbejder i Aktivitetscenteret, blive en del af et stærkt, fagligt funderet og professionelt team, hvor samarbejdet og arbejdsmiljøet er i højsæde! Aktivitetscenteret består af 3 dygtige kollegaer og er tilkoblet Arden hjemmepleje. Men vi mangler dig for at fuldende teamet!
Vi søger 1 aktivitetsmedarbejder til en fast stilling
Vi lægger vægt på, at du:
Oplæringsperiode/ Intro
Vi ser en stor vigtighed i, at du får en god introduktionsperiode med udgangspunkt i dine personlige- og faglige kompetencer. At du får en start, hvor du føler dig tryg i de opgaver, du skal udføre, både i hjemmeplejen og aktivitetscenteret. Der vil altid være en kollega tilknyttet netop dig i den første periode, som du altid kan søge sparring hos i begge afdelinger!
Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, er det måske lige dig, som vi mangler :-)
Tiltrædelse 1. september 2025
Ansøgningsfrist 26/6-2025
Samtaler forventes afholdt i uge 28
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For yderligere oplysninger
Kontakt Hjemmeplejeleder Karen Lerond Jespersgaard 97115870 eller på kajes@mariagerfjord.dk
Du er også velkommen til at komme forbi, til en kop kaffe og en rundvisning.
Om Aktivitetscentret Solgårdscentret
Aktivitetscentret har åbent i hverdagen mellem kl. 09.00 og 15.00, med en lukkedag onsdag. Der er desuden lukket i flere ferieperioder, svarende til skolernes ferieperioder. Borgerne skal visiteres for at komme i aktivitetscentret og individuelt vurderes i forhold til kørsel. Den enkeltes borgers mødetider aftales med aktivitetscentrets personale inden opstart.
Personalet i Aktivitetscentret og Cafeen samarbejder og udgør et team. Cafeen er åben alle hverdage fra kl. 08.00–14.00, og kan benyttes af alle borgere og brugerne fra aktivitetscentret.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.