Vi søger en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, som kan se sig selv være en fast del af SFO’en i åbningstiden om eftermiddagen.
Der er tale om en fast stilling på 25 timer/uge. Mødetiden er fra 12.00-17.00 – dog til kl. 16.30 om torsdagen og til kl. 16.00 om fredagen.
Tiltrædelse er den 1. august 2025.
Hvem er vi? Tallerupskolen er en moderne folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Tommerup Stationsby – kun 12 minutters togtur fra Odense. På skolen er der cirka 375 elever og 40 pædagogiske medarbejdere. I vores SFO har vi cirka 150 børn og 10 pædagoger/pædagogmedhjælpere.
I vores SFO har vi et bredt udvalg af værkstedsaktiviteter, hvor vi kommer omkring alle temaer fra de pædagogiske læreplaner. Vi har gode fysiske rammer både inde og ude.
Hvem er du? Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagogisk assistent eller har erfaring som pædagogmedhjælper fra lignende stilling
- er interesseret i en fast stilling
- er mødestabil
- kan møde hverdage i tidsrummet kl. 12.00-17.00. Dog er torsdag til kl. 16.30 og fredag til kl. 16.00
- kan arbejde selvstændigt og stå for værksteder og aktiviteter
- er dygtig til at indgå i relationer med børnene
- er dygtig til at samarbejde med kolleger
- er dygtig til at samarbejde og kommunikere med forældre
- kan igangsætte diverse aktiviteter både inde og ude.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- En arbejdsplads med højt til loftet.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling på 25 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Joan Clausen på tlf. 21 34 12 07 eller skoleleder Lone Wrøbell på tlf. 40 24 38 98.
Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på
www.tallerupskolen.dk eller på vores Facebook-side.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 11. juni 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!