Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at gøre en forskel for elever, der har brug for særlig støtte for at trives i skoledagen? Og ønsker du dig et job, hvor du både har direkte kontakt med elever og arbejder tæt sammen med kolleger, forældre og ledelse om at skabe inkluderende læringsfællesskaber? Så har vi dit næste job!
Giv elever mulighed for at lykkes – og bliv den del af et stærkt team
Kom og bliv en nøglespiller i vores fælles indsats for at løfte elever, der har brug for en ekstra hånd – her får du stor frihed til at bringe dine faglige og menneskelige kompetencer i spil.
Som AKT-lærer har du ikke et fastlagt skema – og det er netop en af de ting, der gør jobbet særligt. Du skal være klar til at tilpasse din dag efter elevernes og skolens behov, og opgaverne kan skifte fra forebyggende forløb og systematisk vejledning til akutte indsatser, hvor du træder til og gør en forskel i øjeblikket.
Stor variation i opgaverne
Her skal du både planlægge og gennemføre særlige forløb for enkeltbørn, grupper eller hele klasser. Du skal støtte elever med særlige behov, og du skal skabe rammer for inkluderende fællesskaber – og altid med blik for både individ og helhed.
Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for kolleger og ledelse, når vi sammen arbejder med at udvikle vores praksis og løse komplekse udfordringer. Du indgår i ressourcecentret og har tæt samarbejde med inklusionspædagoger og øvrige ressourcepersoner på skolen.
Opgaverne omfatter blandt andet, at du:
Hvem er du?
Du trives med fleksibilitet og forstår at navigere i en hverdag, hvor der sjældent er to dage, der ligner hinanden. Når situationen kræver det, kan du igangsætte og gennemføre pædagogiske undervisningsforløb – både for enkelte elever, grupper og hele klasser – og du bringer din faglighed i spil gennem sparring og vejledning med kollegaer, ledelsen, forældrene og eleverne.
Derudover leder vi efter dig, der:
Et fællesskab med faglig begejstring og fælles ansvar
På Ole Rømer-Skolen tror vi på, at elever gør det godt, når de kan – og at det er de professionelle omkring eleven, der har ansvaret for at skabe de bedste rammer for trivsel og læring. Vores arbejde giver mening, når eleverne mærker, at de lykkes med noget, og oplever, at de har en positiv betydning for fællesskabet.
Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk afsæt, hvor problembaseret læring, nysgerrighed og faglig begejstring er i centrum – og vi lægger vægt på at støtte hinanden og være i udvikling sammen. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe og en ledelse, der prioriterer trivsel og tager ansvar for, at alle lykkes med kerneopgaven.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuldtid med ansættelse pr. 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler den 10. juni 2025 fra 15.00-18.00.
Er du blevet nysgerrig? - kontakt Socialfaglig leder Ditte Strunge på 29 61 26 29. Vi giver også meget gerne en rundvisning, hvis du vil se vores dejlige skole.
Vi glæder os til at høre fra dig.