Akademisk projektleder til kommerciel koordinering

fuldtid
Akademisk projektleder til kommerciel koordinering
  • Odense Letbane P/S

Vil du være med til at gøre Odense Letbane endnu mere attraktiv for kunderne? Bliv del af en lille og engageret organisation, der arbejder for at sikre gode rejseoplevelser for stadigt flere kunder.

Odense Letbane åbnede i maj 2022 og er Odenses nye, højklassede tilbud i den kollektive trafik. Letbanen kører op til 20 timer i døgnet på den 14 km lange strækning mellem Tarup og Hjallese. Letbanen forbinder mange af de vigtigste knudepunkter i Odense – bl.a. Odense Banegård Center, universitetet (SDU), Rosengårdcentret, Tarup Center, Idrætsparken og Odense city. Senest har Odense Byråd beslutte at udvide letbanen med en etape 2 fra Seden til Sukkerkogeriet – med Odense Letbane som anlægsselskab.

I 2024 havde letbanen knap 7 mio. påstigere. Vores ambition er, at tallet stiger mærkbart her i 2025.

Ved Odense Letbane bliver du en del af det kommercielle team på i alt fem personer. Vi har til opgave at sikre den gode kundeoplevelse samt igangsætte tiltag, der kan styrke driften og tiltrække endnu flere passagerer.

 

Vi samarbejder om opgaverne og har alle en bred portefølje, som bl.a. tæller presse, partnerskaber, analyse, markedsføring, kundehenvendelser, udarbejdelse af køreplaner, driftsopfølgning og planlægning af events.

Vi har tæt og løbende samarbejde med Odense Kommune, FynBus og Keolis samt med en lang række virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører inden for bl.a. butiksliv, kultur, sport og turisme. Desuden vil anlægget af etape 2 i de kommende år tilføre en række nye opgaver med bl.a. borgerinformation.

Vi mangler dig, der gerne vil være med til at udvikle letbanen som byens attraktive pulsåre. Du arbejder struktureret og lægger gode planer, som du er med til at følge i mål. Du formulerer dig klart og præcist på skrift og er god til at tale med andre mennesker – både samarbejdspartnere og kunder.

 

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:  

  • Planlægge og gennemføre kommercielle tiltag og arrangementer

  • Være tovholder på videreudvikling af www.odenseletbane.dk, bl.a. med opfølgning på besøgsstatistik

  • Løbende opdatere vores SoMe-kanaler og besvare henvendelser fra kunderne

  • Samarbejde med kommune og andre interessenter omkring borgerinvolvering i forbindelse med anlægget af etape 2

  • Udarbejde business cases på tiltag, der kan forbedre kundernes rejseoplevelse

  • Koordinere kundetilfredshedsmålinger i samarbejde med eksterne konsulenter

  • Samarbejde med FynBus om markedsføring af det samlede kollektive trafiktilbud i Odense

  • Indgå i vores interne korps af letbaneambassadører, som 5-10 gange årligt arrangerer events i byen og langs letbanen

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har en lang videregående uddannelse og mindst fem års arbejdserfaring

  • Har naturlige projektlederkompetencer

  • Er initiativrig og god til at arbejde selvstændigt

  • Er udadvendt og kan lide at tale med andre mennesker, både i formelle samarbejder, og når vi er ude blandt kunderne

  • Har stærke kommunikative færdigheder og kan formidle klare budskaber på skrift, i tale og evt. visuelt

  • Har erfaring med kommunikation på SoMe og hjemmesider og kan bidrage med ideer til indhold

  • Taler og skriver engelsk

  • Bidrager aktivt til det gode kollegaskab

 

Plus det løse...

  • Det er en fordel, hvis du er lokalkendt i Odense og er optaget af den udvikling og transformation, som byen oplever i disse år

  • Det er også en fordel, hvis du selv bruger den kollektive trafik og har et naturligt blik for driftskvalitet og de gode kundeoplevelser

 

Arbejdstid og -sted
Du indgår i Odense Letbanes organisation med 18 ansatte. Vi forventer, at du efter behov giver en hånd med på tværs af organisationen - på samme måde, som resten af organisationen vil hjælpe dig, når du har behov. Vi forventer også, at du en gang imellem er parat til at løse arbejdsopgaver, som falder uden for normal arbejdstid, f.eks. ved driftsforstyrrelser eller events.

Dit primære arbejdssted er Odense Letbanes kontor på Søndre Hospitalsvej - tæt ved letbanestationen Parkering Odense Syd. Du kan naturligvis fleksibelt vælge at arbejde hjemmefra, når det passer i forhold til arbejdsopgaver og samarbejdet med kollegerne.

Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job med stor frihed under ansvar i en lille og effektiv organisation med meget kompetente kolleger og et godt socialt fællesskab. Du får gode udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade til letbanens mange samarbejdspartnere.

Få mere at vide
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel chef Lotte Stensberg på 21 15 25 72. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 4. maj 2025.
Vi forventer at holde første samtaler i uge 20 og anden samtaler i uge 21. Kandidater, som går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil i den mellemliggende periode samt arbejde med en case.
Forventet tiltrædelse 1. juli 2025.

Log ind