Motiveres du af et internationalt miljø, hvor EU-samarbejde, netværk og kvalitet er nøgleordene? Så er du måske på vej til et nyt spændende job i Materieldirektørens kontor ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Om os Den europæiske forsvarsindustrielle dimension har fået stadig større betydning i lyset af krigen på det europæiske kontinent. EU har med
European Defence Industry Programme (EDIP) sat en ny ramme for udviklingen af en konkurrencedygtig og robust europæisk forsvarsindustri. Her vil
Programme Committee (EDIP PC) komme til at spille en central rolle, idet den godkender de årlige arbejdsprogrammer og sikrer medlemsstaternes kontrol og indflydelse på gennemførelsen af programmet.
Materieldirektørens kontor varetager Danmarks interesser i
European Defence Industry Programme og rådgiver Forsvarsministeriet i spørgsmål, der vedrører europæisk materiel- og forsvarsindustrisamarbejde. Vi arbejder tæt sammen med EU-partnere, andre ministerier og den danske forsvarsindustri for at sikre, at Danmark aktivt kan præge EU’s forsvarsagenda. Vi er et team med en stærk holdånd, hvor vi spiller hinanden gode og tager ansvar for at fremme danske interesser i internationale fora.
Om stillingen Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du vil skulle arbejde selvstændigt med arbejdet i programkomiteen. Du vil være med til at forberede, koordinere og følge op på Danmarks deltagelse i
European Defence Industry Programme Committee. Det indebærer bl.a.:
- Forberedelse af danske positioner til møder i European Defence Industry Programme committee i tæt samarbejde med øvrige ministerier og interessenter.
- Rådgivning af ledelsen om EU’s industripolitiske initiativer på forsvarsområdet.
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af oplæg og talepunkter til brug i komitéarbejdet.
- Opfølgning på beslutninger fra European Defence Industry Programme committee, herunder koordinering med Kommissionen og nationale aktører.
- Deltagelse i internationale møder – primært i Bruxelles.
Da
European Defence Industry Programme Committee fortsat er under etablering, er der knyttet en række ubekendte faktorer til stillingen – herunder hvordan mødefrekvensen bliver, hvordan sekretariatsbetjeningen organiseres, og hvordan medlemsstaterne bedst samarbejder. For den rette kandidat er dette en unik mulighed for at være med til at forme rammerne for Danmarks arbejde i et helt nyt EU-forum. Stillingen giver dig dermed en unik mulighed for at få indsigt i og indflydelse på et af EU’s mest centrale instrumenter for det europæiske Forsvarsindustrisamarbejde – og til at være med helt fra begyndelsen.
Der kan forventes en vis rejseaktivitet, især til Bruxelles, og perioder med øget arbejdsintensitet i forbindelse med komitémøder og beslutningsprocesser.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. inden for statskundskab, økonomi, jura, international politik eller lignende).
- Har interesse for eller erfaring med EU’s beslutningsprocesser, gerne i relation til Forsvars- eller industripolitik.
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt med komplekse problemstillinger.
- Har gode samarbejdsevner og kan navigere i et tværministerielt og internationalt miljø.
- Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk.
- Kan trives i et omskifteligt miljø, hvor rammer og processer stadig er under udvikling, og hvor fleksibilitet og initiativ er afgørende.
For den kandidat, der har særlig international erfaring, vil ansættelse som specialkonsulent være en mulighed.
Vi tilbyder - Et spændende og meningsfuldt job i krydsfeltet mellem dansk og europæisk Forsvars- og industripolitik.
- Et internationalt arbejdsmiljø med stor kontaktflade til EU, andre ministerier og industrien.
- Mulighed for at præge danske positioner i et vigtigt EU-program, mens det stadig er under etablering.
- Fleksible arbejdsforhold med gode muligheder for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Torben Engen på tlf. +45 50 72 55 06 eller EU Teamleder Lars Jensen på tlf. +45 51 77 90 59.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36
Ansøgningsfristen er 20. Oktober 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, cv, eksamensbevis, diplom m.v.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk