Akademisk medarbejder til Sektion for Biomedicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

deltid
Akademisk medarbejder til Sektion for Biomedicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • KU - SUND - IVS
  • Ridebanevej 9, 1870 Frederiksberg
Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder for 2½ år i 15 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2025.

Om os

Et af vores centrale forskningsområder i forsøgsdyrsgruppen er at undersøge den rolle, som tarmmikrobiomet spiller for udviklingen af inflammatoriske sygdomme i dyr og mennesker. Til dette formål anvender vi forskellige dyremodeller for bl.a. type 1 og type 2 diabetes.

Arbejdsopgaver

Du bliver en del af et tværfagligt forskningsteam, der arbejder på at forbedre præklinisk forskning ved hjælp af musemodeller med forskellige sammensætninger af tarmmikrobiota.

Dine opgaver vil involvere dels laboratoriearbejde som celledyrkning, mediefremstilling, prøveudtagning fra aflivede forsøgsdyr og homogenisering af vævsprøver og dels artikelskrivning, udarbejdning af PowerPoint præsentationer og ad hoc-opgaver.

Vi forventer

Vi leder efter en medarbejder, som er højt motiveret og entusiastisk med følgende kompetencer og erfaring:

  • Du har en bachelorgrad inden for det molekylærbiologiske eller biomedicinske felt
  • Du har erfaring med de nævnte laboratorieopgaver eller tilsvarende
  • Et forsøgsdyrskursus AD er en fordel men ikke et krav
  • Du har erfaring med at skrive artikler
  • Du har erfaring med statistik
  • Du har basale IT-færdigheder
  • Du har gode engelskfærdigheder
  • Du er detaljeorienteret, fleksibel og samarbejdsdygtig
Vi tilbyder

Arbejdsstedet er på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. Vi tilbyder kreative og stimulerende arbejdsforhold i et dynamisk og internationalt forskningsmiljø. Vores forskningsfaciliteter omfatter moderne laboratorier og faciliteter til gnavere.
Læs mere om Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab på https://ivh.ku.dk/forskning/

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker som akademisk medarbejder i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer. Ansættelsen er tidsbegrænset til 2½ år.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Camilla H. F. Hansen, 3533 3756 samt tillidsrepræsentanten Maria Pihl. Du kan også læse mere her

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 15. maj 2025.

Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 21.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til lektor Camilla H. F. Hansen på tlf.nr.: 3533 3756.

Log ind