Akademisk medarbejder til Det specialiserede Familiehus i ”Din sociale indgang”

fuldtid
Akademisk medarbejder til Det specialiserede Familiehus i ”Din sociale indgang”
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du et køligt og systematisk overblik? Er du vild med at systematisere, organisere og få noget fra hånden, så er denne stilling måske noget for dig.

Om stillingen
Vores administrative medarbejder i Det specialiserede Familiehus har fået nyt job. Samtidig udvider vi vores opgaveportefølje og ansøger om at blive VISO-leverandører i 2025.

Vi søger derfor fra 1. maj 2025 en administrativ medarbejder, som skal agere tovholder og sikre en stabil drift omkring vores VISO-opgaver, hvis vi bliver godkendt til opgaven.

Du skal bl.a. varetage den løbende kommunikation med Social- og Boligstyrelsen samt sikre koordineringen af opgaver med Familiehusets kommende VISO-konsulenter, hvis vi godkendes som Viso-leverandør.

Da opgaven som VISO-leverandør er ny for os i Familiehuset vil der være behov for, at du evner at samle trådene og understøtte ledelsen og medarbejderne i, at processen og procedurerne forløber planmæssigt.

Du vil også skulle varetage andre administrative og ledelsesunderstøttende opgaver, fx varetage evalueringer af diverse indsatser, levere data til Familiehusets årlige driftsrapport m.m. samt styre driften på vores mange kurser og gruppeforløb.

Du vil desuden få administrative opgaver i forbindelse med at Familiehuset skal flytte til Valby.

Om Familiehuset
Organisatorisk er Det specialiserede Familiehus en del af ”Din sociale indgang” i Socialforvaltningen. Vores kerneopgave er at tilbyde støtte og hjælp til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Vi tilbyder både individuel og gruppebaseret familiebehandling, råd- og vejledningsforløb, åben rådgivning, kontaktpersoner, praktisk pædagogisk støtte samt kurser og grupper for børn, unge, søskende, forældre og andre familiemedlemmer.

Familiehuset huser 48 medarbejdere og to afdelingsledere, fordelt på tre teams; Familiebehandling, Kontaktpersoner, Praktisk pædagogiske støtte.

Til sommer flytter vi til nye lokaler i Socialforvaltningens nye ”Autismehus” i Valby.

Du vil sammen med de to afdelingsledere blive en del af vores lille administrationsteam i Familiehuset, og dine arbejdsopgaver vil have berøring med begge afdelingslederes medarbejdere, dog vil du som medarbejder kun skulle referere til én afdelingsleder.

Faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer

  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund og kendskab til målgruppen
  • Gerne erfaring fra lignende administrativ funktion
  • Kan varetage kommunikationsopgaver, afrapportering og udvikling af arbejdsgange
  • Indsamle og drive dataindsamling samt udarbejde evalueringsopgaver
  • Du er stærk i systematik og struktur, der giver et stærkt overblik, samt er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse arbejdsprocesser
  • Har evnen til at følge tiltag og processer til dørs
  • Kan arbejde i Excel og holde styr på økonomidata på køb
  • Du er serviceminded og kan lide at være i kontakt med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er god til at indgå i samarbejde med andre faggrupper
  • Du er tillidsvækkende, imødekommende, nysgerrig og engagereret i dit faglige virke
  • Du trives med at have mange bolde i luften
Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En arbejdsdag der sjælden er kedelig, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter vores gode arbejdsmiljø og trivsel højt for både medarbejdere og ledelse
  • Et familiehus med høj faglighed, engagement og skønne kollegaer
  • En dialogbaseret og inddragende ledelse
  • Løbende intern sparring på dine opgaver
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Stor fleksibilitet og selvtilrettelæggelse af såvel opgaver som arbejdstid
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstidsordning, som ønskes besat fra den 1. maj 2025 – gerne opstart før, hvis det er muligt.

Vi indhenter referencer efter aftale samt børne- og straffeattest i forbindelse med en ansættelse.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Liana Landel på 61 62 23 88.

Du kan læse mere om vores arbejde inde på dette link: handicap.kk.dk

Ansættelsesudvalget vil bestå af den ansvarlige leder af VISO-indsatsen i Familiehuset Liana Landel og to medarbejdere samt TR.

Søg via linket senest mandag den 3. marts 2025
Vi forventer samtalerne afholdes onsdag den 5. marts 2025.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Log ind