Akademisk medarbejder til Dansk Center for Organdonation

fuldtid
Akademisk medarbejder til Dansk Center for Organdonation
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Dansk Center for Organdonation er det nationale videnscenter for organdonation. Vi samarbejder med landets hospitaler om at optimere organdonationsindsatsen i Danmark, bl.a. ved at sikre kvalitet i donationsprocessen og undervise sundhedspersonalet i de mange elementer, som skal varetages i et donationsforløb. Vores indsats omfatter landets intensivafdelinger, fælles akutmodtagelser, neurologiske afdelinger og øvrige afdelinger, hvor der er mulighed for at identificere potentielle donorer.
Sideløbende bidrager vi til oplysning om organdonation i befolkningen, sådan at flere danskere kan tage stilling til organdonation.
Læs mere om vores arbejde på www. organdonation.dk
 

Vi søger en erfaren akademisk medarbejder med stærke analytiske og redaktionelle evner, som er vant til at arbejde i spændingsfeltet mellem forskning, sundhedssektoren og strategisk formidling. Du vil arbejde tæt sammen med vores engagerede team og samarbejdspartnere på hospitaler, i organisationer og i sundhedssektoren.
 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

Vidensindsamling og analyse:

  •  Indsamling og formidling af viden om fx. holdninger og adfærd i befolkningen og blandt sundhedspersonalet.
  • Analysearbejde med fokus på at målrette vores indsatser og bidrage til den nye nationale  handleplan.

Udviklingsprojekter og samarbejde:

  • Understøtte intern videndeling og effektiv opgaveløsning og herunder styrke vores anvendelse af AI.

Redaktionelt arbejde og publikationer:

  • Kvalitetssikring af rapporter, produkter og publikationer.

Strategisk formidling

  • Bidrage til tydelig og gennemsigtig formidling i forbindelse med nationale handleplaner og konkrete nationale initiativer.

Herudover vil der være ad hoc-opgaver, som du vil få mulighed for at byde ind på alt efter kompetencer og interesse. 

Vi søger dig, der:

Har en omfattende viden og professionel erfaring med organdonation.

Har en akademisk baggrund og joberfaring med vidensformidling, analyse og strategisk udvikling - gerne inden for sundhed, forskning eller en anden vidensbaseret organisation. 

Trives med at udvikle koncepter og strategier og kan omsætte dem til konkrete løsninger.

Har stærke kompetencer inden for tekstforfatning, redigering og strategisk formidling.

Har erfaring med visuel formidling og kan arbejde med præsentationer, grafik og skabeloner.

Har interesse for sundhedssektoren og lyst til at arbejde i et lille, dynamisk team med stor national betydning.

 
Er du vores nye kollega?

Hvis du har lyst til at være en del af det nationale arbejde i Dansk Center for Organdonation, så send os dit CV og en motiveret ansøgning.
 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind