Akademisk medarbejder til ansættelse ved Statens Serum Institut

fuldtid
Akademisk medarbejder til ansættelse ved Statens Serum Institut
  • SSI
  • Artillerivej 5, 2300 København S
Til afdeling for Medfødte Sygdomme, Statens Serum Institut, søger vi en akademisk medarbejder.

Jobbets indhold Som del af den danske neonatale screening, udfører afdelingen analyser på hælblodprøverne fra de nyfødte for en række medfødte sygdomme. Derudover har sektionen en række forskningsaktiviteter i samarbejde med interne og eksterne forskningsgrupper.

Vi leder efter en akademisk medarbejder, som kan være daglig ansvarlig for de genetiske analyser, der foregår i afdelingen som del af den neonatale screening. Det vil primært være realtime PCR, endpoint genotyping og digital PCR. Derudover vil der være en række opgaver inden for overvågning og kvalitetssikring af analyserne inklusiv håndtering af afvigelser.

Det forventes at du også indgår i laboratoriebemandingen. Ud over PCR baserede analyser vil du i perioder fungere som back-up/aflastning for andre dele af screeningen. Dette inkluderer udførelse af massespektrometrianalyser.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At være del af sektionens rutineopgaver som del af den neonatale screening
  • At være del af kvalitetsarbejdet omkring screeningen
  • At arbejde i laboratoriet
  • At arbejde i biobank
Din baggrund Vi forestiller os, at du:

  • Har en naturvidenskabelig akademisk uddannelse som Cand. Scient eller lignende.
  • Har væsentlig erfaring med Realtime PCR
  • Har væsentlig erfaring med digital PCR
  • Har væsentlig erfaring med massespektrometri
  • Har væsentlig erfaring med at arbejde efter ISO certificering
  • Er god til at kommunikere på tværs af faggrupper
Vi tilbyder Samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og et aktivt forskningsmiljø. Du vil få stor kontaktflade samt engagerede kolleger. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi vægter kompetenceudvikling højt. Vi er centralt beliggende i København og har fri parkering på området.

Ansættelsesvilkår Du ansættes som akademisk medarbejder. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Lyder jobbet som noget for dig? Send os dit CV og ansøgning, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte Marie Bækvad-Hansen telefon 32 68 90 54.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Log ind