Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en teknisk-administrativ medarbejder (AC-TAP) pr. 1. april 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er begivenhedsbegrænset fuldtidsstilling til opsætning og etablering af et nyt cellekulturlaboratorium med en forventet varighed på ca. 12 måneder.
Institut for Biomedicin prioriterer diversitet og godt arbejdsmiljø, da det er en forudsætning for banebrydende forskning. I et diverst og internationalt forskningsmiljø søger dedikerede medarbejdere ny viden inden for biomedicinske forskningsområder som infektion og inflammation, membraner, neurovidenskab og personlig medicin. Institut for Biomedicin leverer forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet og har blandt andet ansvaret for en stor del af medicinuddannelsen. Cirka 500 medarbejdere fra hele verden er ansat på instituttet, som huser moderne laboratorie-, core- og dyrestaldsfaciliteter. Engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og ved seminarer. Institut for Biomedicin har fokus på innovation, entreprenørskab og samarbejde med erhvervslivet, og adskillige forskere fra instituttet har etableret virksomheder, der udvikler nye lægemidler på et professionelt fundament af videnskabelig grundforskning. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverI stillingen vil du have ansvaret for opsætning og etablering af et nyt cellekulturlaboratorium. Dit eksperimentelle arbejde vil understøtte flere igangværende forskningsprojekter ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin og vil omfatte:
- Udvikling, optimering og udførelse af forskellige cellebaserede assays
- Udvikling og udførelse af flowcytometri-baserede assays
- Analyse af genekspression ved hjælp af kvantitativ PCR (qPCR)
- En portefølje af biokemiske og immunologiske assays
- Konfokalmikroskopi og billedanalyse
Du refererer til Professor, Claus Olesen
Dine kompetencer Du har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for life sciences. Derudover har du:
- Indgående kendskab til og hands-on-erfaring med cellekulturer, herunder immortaliserede og primære cellelinjer
- Dokumenteret teoretisk og praktisk erfaring med flowcytometri
- Dokumenteret erfaring med udarbejdelse og vedligeholdelse af standard operating procedures (SOP’er)
Som person har du gode samarbejdsevner, er inkluderende og teamorienteret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du behersker engelsk flydende i både skrift og tale.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marco Eijken tlf.: +45 81754681
Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Høegh-Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af februar.
AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk