To nye LAB-kolleger til AAU BUILD’s laboratorier i Aalborg – heraf én LAB-teamleder

fuldtid
To nye LAB-kolleger til AAU BUILD’s laboratorier i Aalborg – heraf én LAB-teamleder
  • Aalborg Universitet
  • Thomas Manns Vej 23, 9220 Aalborg Øst

 

To nye LAB-kolleger til AAU BUILD’s laboratorier i Aalborg – heraf én LAB-teamleder

Hos AAU BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet) søger vi to nye LAB-kollegaer til instituttets laboratorier i Aalborg. Den ene af de to stillinger vil indeholde en særlig rolle som LAB-teamleder med 20 pct. ledelsestid. I AAU BUILD forsker og underviser vi i hele spektret af det byggede miljø – fra energieffektive bygninger, konstruktioner, byggematerialer, vandbyggeri, geoteknik og byudvikling m.m. Vores forskning er både teoretisk og praktisk, og vi arbejder tæt sammen med både nationale og internationale partnere, virksomheder og myndigheder.

Som en del af BUILD bliver du en del af et tværfagligt fællesskab, hvor forskning, undervisning og innovation er kernen. Vi kombinerer teknisk ekspertise og samfundsforståelse til at skabe løsninger, der ikke blot er avancerede, men også anvendelige ude i virkeligheden.

Begge LAB-stillinger er faste, fuldtidsstillinger med ansøgningsfrist tirsdag den 7. april 2026.

Om BUILD’s LAB og ny organisering

BUILD har sammen med tre andre universiteter modtaget en historisk stor forskningsbevilling fra VILLUM Fonden, hvilket betyder flere spændende forskningsaktiviteter i BUILD’s laboratorier. 

Med de to nye stillinger gennemfører BUILD samtidigt en ændring i organiseringen af LAB. Fremfor den nuværende, sektionsopdelte struktur etablerer vi nu ét samlet LAB-team. Målet er at:

  • bruge vores samlede ressourcer smartere
  • øge robustheden på tværs af laboratorierne, især i perioder med spidsbelastning
  • styrke det kollegiale fællesskab
  • gøre det lettere at løfte fællesopgaver i flok

Vores to nye kollegaer skal kunne se sig selv som aktive medspillere i denne samarbejdende og fleksible tilgang til at drive laboratorier på et institut. I spidsbelastningsperioder vil der være behov for ekstra fysisk arbejde, hvor det er afgørende, at alle LAB-kollegaer hjælper hinanden med at løfte opgaverne i flok. 

Stillingsprofil 1: Teknisk og kreativ LAB-medarbejder

Vi søger en LAB-kollega med en teknisk baggrund, fx ingeniør eller ingeniørassistent med fokus på design, konstruktion og vedligehold af forskningsudstyr. Du er en dygtig håndværker og kan fx have en baggrund inden for elektromekanik eller beslægtede håndværksmæssige områder.

Vi leder efter en ”multikunstner” inden for dette felt, som:

  • har flair for at designe, konstruere og vedligeholde forskningsudstyr og forsøgsopstillinger
  • kan indgå i faglig dialog om tekniske løsninger med et internationalt team af forskere
  • kan foreslå, udvikle og dokumentere tekniske løsninger på baggrund af forskningsmæssige behov
  • kan udføre løsningerne i praksis, herunder test, fejlfinding og løbende optimering

Du vil få en central rolle i udvikling og drift af specialiserede forsøgsopsætninger og tekniske løsninger, der understøtter instituttets forskningsprojekter.

 

Stillingsprofil 2: LAB-medarbejder med håndværksmæssig/teknisk baggrund

Vi søger også en LAB-kollega med en teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, fx en maskinmester eller elektriker, gerne med erfaring i laboratoriearbejde eller andre tekniske forsøgs- eller testmiljøer.

I denne rolle vil du blandt andet:

  • deltage i den praktiske opbygning, tilpasning og nedtagning af forsøgsopstillinger
  • medvirke til drift, sikkerhed, service og vedligehold af laboratorier og teknisk udstyr
  • understøtte gennemførelse af forsøg i tæt samarbejde med forskere og studerende
  • bidrage til, at laboratorierne fremstår sikre, ordentlige og velfungerende i hverdagen

Du bliver en vigtig del af det daglige laboratoriearbejde og en nøgleperson i den praktiske understøttelse af forsknings- og undervisningsaktiviteterne.

 

LAB-teamlederrollen (20 pct. ledelsestid)

Den ene af vores to nye LAB-kolleger vil få rollen som LAB-teamleder (en ”spillende træner”) med 20 pct. ledelsestid og 80 pct. deltagelse i det daglige LAB-arbejde.

LAB-teamlederens opgaver omfatter:

  • Koordinering, langtidsplanlægning og prioritering på tværs af LAB
  • Personaleledelse for et samlet LAB-team med 8 LAB-kollegaer
  • Tæt samarbejde med 4 videnskabelige LAB-koordinatorer i forskningssektionerne
  • At sikre, at overordnede prioriteringer og tværgående opgaver er aftalt med LAB-koordinatorerne, før opgaverne sendes videre til LAB-medarbejderne

Teamlederen får en nøglerolle i at skabe overblik, retning og sammenhæng i opgavefordelingen og i at understøtte den nye, fælles LAB-organisering.

Hvis du har ledererfaring og har lyst til at søge rollen som LAB-teamleder (20 pct.), ser vi meget gerne, at du tydeliggør dette i din ansøgning og kort beskriver din ledelseserfaring og -tilgang.

 

Fælles kvalifikationer og kompetencer

For begge stillinger lægger vi vægt på, at du:

  • har en relevant teknisk eller håndværksmæssig uddannelse
  • trives i et laboratorie- og forsøgsorienteret miljø
  • har lyst til at arbejde tæt sammen med tekniske kolleger, forskere og studerende
  • kan arbejde struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
  • bidrager til et godt kollegialt fællesskab og en hjælpsom kultur
  • er indstillet på at indgå i et internationalt forskningsmiljø, hvor både dansk og engelsk anvendes i hverdagen

Til rollen som LAB-teamleder forventer vi desuden, at du:

  • har erfaring med eller tydeligt potentiale for personaleledelse og opgavekoordinering
  • kan skabe overblik, prioritere og kommunikere klart i en travl hverdag
  • trives i rollen som ”spillende træner”, der både leder og selv deltager aktivt i opgaveløsningen

 

Vi tilbyder

  • Faste, fuldtidsansættelser i et moderne og veludstyret laboratoriemiljø
  • Et fagligt stærkt og engageret LAB-team, hvor samarbejde og videndeling er i fokus
  • Tæt kontakt til forskere og studerende og indblik i frontlinjen af forskning inden for byggeri, by og miljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder relevante kurser og efteruddannelse
  • Et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed, kvalitet og kollegialt fællesskab vægtes højt

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for teknisk-administrative medarbejdere ved universiteterne. Løn og eventuelle tillæg aftales med afsæt i dine kvalifikationer og gældende regler.

Arbejdsstedet er AAU BUILD’s laboratorier i Aalborg, Thomas Manns Vej 23.

 

Ansøgning 

Din ansøgning skal som minimum indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse og relevante kurser
  • Evt. referencer eller kontaktoplysninger på tidligere arbejdsgivere

Angiv tydeligt i ansøgningen:

  • Hvilken af de to LAB-stillinger, du søger
  • Om du ønsker at komme i betragtning til rollen som LAB-teamleder (20 pct.) og i givet fald med kort dokumentation af din ledererfaring.

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Brøndum Klein, andersbk@build.aau.dk - Telefon +45 99407836 . 
Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 16 og 17. Der gøres ikke brug af test, case eller lign. 

Øvrige informationer 

Ansøgningen indsendes via Aalborg Universitets elektroniske rekrutteringssystem (link indsættes i det endelige opslag) senest tirsdag den 7. april 2026. Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til  OAO-S-fællesoverenskomsten og Organisationernes bemærkninger til Håndværkere og teknikere i sta… Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Log ind