Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
I Gentofte Kommune arbejder vi målrettet for, at ethvert Gentoftebarn og enhver Gentofteung kan leve et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv.
Direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid arbejder hver dag for at indfri denne vision gennem arbejdet med børn og unge og med afsæt i faglige strategier og politiker.
Vi søger en akademisk konsulent til at understøtte opgaveløsningen i Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid med et særligt fokus dagtilbudsområdets drift og udvikling, både fagligt og administrativt.
Du bliver en del af teamet Dagtilbud og Pladsanvisning i Strategisk udvikling og support (SUS).
Stillingen i hovedtræk
Som akademisk konsulent i Dagtilbud og Pladsanvisning får du en varieret arbejdsdag med ansvar for både drifts- og udviklingsopgaver på dagtilbudsområdet. Derudover vil du i deltage i opgaver på tværs i SUS og på tværs af direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid.
Dine primære opgaver vil være funderet på dagtilbudsområdet:
Vi lægger vægt på, at du
Derudover vil vi gerne have at du
Vi tilbyder
Hvis du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at bidrage til vores fællesskab, så hører vi meget gerne fra dig.
Vi inviterer alle interesserede til at møde os på teams og høre mere om stillingen den 28. februar 2025 kl. 11.00 – 12.00. Skriv til Susanne Lanstorp (sula@gentofte.dk) hvis du ønsker at deltage, så får du tilsendt et link. Deltagelse i mødet er helt frivillig og har ingen betydning for rekrutteringsprocessen, og du bestemmer selv, hvordan du ønsker at deltage på teams.
Du er også meget velkommen til at kontakte Susanne Lanstorp (chef for SUS) på 2937 7694 og/eller Jonas Feldbæk Nielsen (dagtilbudschef) på 9117 7827, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om os
Strategisk udvikling og support (SUS) er en afdeling i direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid. Vores opgave er - i samarbejde med direktør og fagchefer - at understøtte fagområdernes drift og udvikling på forskellig vis.
SUS er organiseret i tre teams: Skole og fællesskaber, Dagtilbud og Pladsanvisning samt Strategi og kommunikation. Vi er samlet en chef, tre ledere (stillingen som leder af teamet Dagtilbud og Pladsanvisning er pt. vakant) og ca. 50 medarbejdere. Som akademisk konsulent bliver du en del af teamet Dagtilbud og Pladsanvisning og indgår også i den samlede afdeling.
Vi har en særlig opgave på blandt andet dagtilbudsområdet, hvor vores primære opgave er at understøtte dagtilbudsområdet fagligt og administrativt. Vi har ansvar for drifts- og udviklingsopgaver som fx at arbejde med fastholdelse og rekruttering af pædagogisk personale, understøtte arbejdet med at styrke den faglige kvalitet i dagtilbuddene, gennemføre tilsyn, indskrive børn i dagtilbud, skrive sager til Børneudvalget, visitere til specialpædagogiske tilbud på småbørnsområdet, håndtere aktindsigter, besvare henvendelser fra borgere, understøtte konkrete dagtilbud ved særlige situationer og meget mere.
Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med Dagtilbuds ledelsen (der består af dagtilbudschef, souschef og pædagogisk leder) og i overensstemmelse med den strategiske retning for området, der er sat af dagtilbudschefen, det politiske niveau mv.
Derudover bidrager vi til løsning af tværgående opgaver i SUS og i direktørområdet.
I SUS arbejder vi sammen om opgaverne og møder hinanden med værdierne tillid, mod, transparens og generøsitet. Vi er i gang med en udviklingsproces hvor vi prioriterer at skabe rammer, hvor vi bruger vores hjerner og kompetencer klogt og trives i fællesskabet – fordi vi tror på, at en bæredygtig arbejdsplads skal give mere, end den tager.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer med start den 1. maj.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Gentofte Kommune arbejder vi digitalt, derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular. Vi har en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og offentlig straffeattest hos Rigspolitiet. Dette foregår også digitalt.
Processen
Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025
Vi afholder første samtale den 18. marts mellem kl. 8.00 og 13.00.
Går du videre til 2. samtale afholdes denne den 24. marts mellem kl. 08.00 og 13.00, der vil indgå et arbejde med case op til 2. samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig!