Interesserer du dig for økonomistyring og politik?
Har du lyst til at bidrage til byens udvikling, så København også fremover er en af verdens bedste byer at leve i?
Er du god med tal og dygtig til at formidle komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye akademiker i Teknik- og Miljøforvaltningens stabsenhed.
Om stillingen Vi søger en akademiker til Stab Budget, hvor vi har ansvaret for den overordnede økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi understøtter det politiske udvalg, forvaltningens direktion og resten af organisationen i arbejdet med budgetlægning og med økonomi- og porteføljestyring.
I stillingen vil du primært arbejde med styring af forvaltningens anlægsøkonomi, som består af en portefølje på over 600 anlægsprojekter og et årligt budget på over en mia. kr. Opgaverne spænder fra udviklingsopgaver, der skal øge økonomistyringen på anlægsområdet, til den daglige drift med opfølgning på anlægsporteføljen. Opgaverne kan i nogen udstrækning tilpasses dine kompetencer og interesser. Der vil fx være mulighed for at prøve kræfter med analyse af store mængder data.
Om dig Det er vigtigt, at du har interesse for kontorets arbejdsområder. Du kan have nogle års relevant erfaring fra job eller studiejob, men dygtige nyuddannede kan også komme i betragtning. Vi lægger vægt på, at du er struktureret og omhyggelig, og at du både kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde. Derudover forventer vi, at du har
- en stærk faglig profil med interesse for kommunal budgetstyring
- skarp analytisk sans og god talforståelse
- mod på at arbejde med store datasæt
- ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt
- en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund
Om os Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlig for drift og udvikling af byen til gavn for københavnerne, erhvervsliv og andre brugere af byen. Forvaltningens har ca. 2.000 medarbejdere og administrerer et budget på ca. tre mia. kr. Vi holder til på Islands Brygge med udsigt til havnebadet og med en sund kantine i toppen af huset. Vi afholder løbende forskellige faglige og sociale arrangementer. Du skal arbejde tæt sammen med gode kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor fagligheden og engagementet er højt.
Ansættelsesvilkår Du ansættes i en fast stilling og indplaceres efter kompetencer og anciennitet. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Mere information Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kajsa Róin Skovhus på 23 83 75 13.
Søg via linket senest onsdag den 23. april 2025 Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.