Akademiker til at sikre adgang til naturen i Svendborg Kommune

fuldtid
Akademiker til at sikre adgang til naturen i Svendborg Kommune
  • Svendborg Kommune
  • 5762 Vester Skerninge

Brænder du for den lovlige adgang til naturen og langs kysten? Så er det dig, vi søger til en ny og vigtig stilling. 

Om jobbet
Vi søger en medarbejder, som har styr på naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser, er vedholdende og kan kommunikere med mange forskellige mennesker. 

Det er høje krav, men opgaven er også vigtig, har politisk bevågenhed og stor betydning for borgerne: Du skal sikre offentlighedens adgang til natur. 

Det indebærer, at du fysisk skal gennemgå Svendborg Kommunes kyststrækninger og øvrige naturområder (skove, stier og udyrkede arealer) for hindringer af offentlighedens lovlige adgang. Du skal foretage sagsbehandling af de hindringer, som du støder på, i et samarbejde med kolleger med andre fagligheder. Du vil desuden skulle sagsbehandle indkomne sager vedrørende offentlighedens adgang til naturen. 

Dit arbejde vil med andre ord ikke kun foregå ved et skrivebord, men også i naturen og langs kysten, hvor du skal besigtige adgangsforholdene – ofte sammen med de involverede borgere. 

Som vores nye kollega får du stor fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi nok har travlt, men altid plads til sparring, vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Vi har mange erfarne kolleger, som gerne vil hjælpe dig med sparring.

 

Om dig 
Du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. landinspektør, jurist, ingeniør eller biolog) 
  • Har et grundigt kendskab til adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og erfaring med at sagsbehandle efter disse.
  • Er juridisk stærk og god til at dykke ned i og forstå detaljerne.
  • Har gode formidlingsevner på skrift og i tale og kan lide at kommunikere med mange forskellige mennesker.
  • Er god i relationer og kan optræde med både venlighed og myndighed.
  • Har et godt kendskab til at arbejde med GIS.
  • Kan sagsbehandle helhedsorienteret og på et højt fagligt niveau.
  • Kan arbejde selvstændigt, i teams og i tværgående projektgrupper og er god til at planlægge og disponere egen tid og opgaver.
  • Har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Vil bidrage aktivt fagligt og socialt i afdelingen.

 

Om os
Vi er 34 medarbejdere i Klima, Natur og Miljøafdelingen fordelt på fire teams. Du bliver en del af Team Natur med syv engagerede og dygtige naturmedarbejdere.

I Miljø og Teknik går det stærkt på den gode måde. Vores kommune udvikler sig dag for dag, vi bygger nyt, og vi byder velkommen til mange nye borgere. Derfor har vi kontakt med mange mennesker, både interne kolleger og de borgere, virksomheder og alle andre, som vi udvikler vores kommune til. 
Opgaverne, vi løser i takt med udviklingen, er ofte nye. Vi synes, det er spændende at få lov at træde nye stier og bringe mange kompetencer i spil. Høj faglighed er derfor en vigtig del af vores DNA. Det gælder både i vores stærke fagmiljøer og når vi samarbejder på tværs. Vi har en hverdag med udvikling, fleksibilitet og en høj grad af frihed, hvor vi selv kan præge opgaverne.
God ledelse og dejlige kolleger skaber en tryg base for en hverdag med gang i.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Løn og ansættelse 
Løn- og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling, der er normeret til 37 timer. Arbejdssted er Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. 

 

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 30. marts 2025.

Samtaler afholdes i uge 15 med tiltrædelse snarest muligt herefter.

 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte naturmedarbejder Heidi Dahlsgaard Jensen (tlf. 2366 4285).

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

 

Log ind