Lykkelige omstændigheder giver mulighed for dette vikariat – jep - nemlig et barselsvikariat. Kunne det ikke lige være dig? Vores ansigt udadtil – vores koordinerende og centrale medspiller og omdrejningspunkt!
Vi tilbyder dig 37 timer om ugen, eller hvad vi kan blive enige om, i vores lungemedicinske sengeafsnit fra 16.6.25 eller d. 1.7.25 i et vikariat på 9 måneder med mulighed for forlængelse til 12 måneder.
Du vil være afsnittets ansigt udadtil og vores centrale omdrejningspunkt i et godt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale.
Du vil bl.a. varetage opgaver i forbindelse med arbejdslister i Sundhedsplatformen, telefonbetjening, bestille transporter, tolk, undersøgelser, servicere patienter og pårørende med fokus på ventet og velkommen samt indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper. Der er også flere ad hoc opgaver, hvorfor dagene ikke er ens.
Du er eneste lægesekretær på sengeafsnittet, men vil have et tæt samarbejde med Jeanet, der er lægesekretær i vores endokrinologiske sengeafsnit i samme område, såvel som du vil indgå i mødefora med sekretærerne i hele afdelingen.
Vi byder på:
- Tæt og godt tværfagligt samarbejde
- Deltagelse i tværfaglige morgenkonferencer
- Varierede opgaver
- Medindflydelse
- Absolut værdsættelse
- Fokus på et godt arbejdsmiljø
Du byder på:
- Selvstændighed
- Godt kendskab til SP
- Initiativ og mod til at gribe bolde
- Faglighed og fleksibilitet
- Bidrag til godt samarbejde og arbejdsmiljø
- Mødestabilitet
- Udpræget serviceminded indstilling
Kun uddannede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer kommer i betragtning til stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 21. maj 2025 kl. 12.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sundhedsadministrativ leder Charlotte Honoré Oldendow-Jantzen 38622825