Aftenunderviser til Sprogskolen Kolding

fuldtid
Aftenunderviser til Sprogskolen Kolding
  • Kolding kommune
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Arbejdssted: Sprogskolen Kolding har adresse på KUC, Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 2. sal, 6000 Kolding

Grundet generel vækst i kursistgrundlaget, særligt på vores aftenhold, søger Sprogskolen Kolding en stabil underviser til aftenundervisning inden for danskuddannelse.

Der er tale om en fastansættelse på 10-15/37 timer. Undervisningen kommer primært til at ligge om aftenen, og du skal være indstillet på at undervise 2-3 aftener om ugen.

Om os

Sprogskolen Kolding er Kolding Kommunes sprogcenter og det kommunale tilbud til tosprogede borgere. Skolen ligger midt i campusområdet omgivet af IBA, SDU, Designskolen med mange internationale studerende.

Skolen har ca. 40 medarbejdere, 650 danskuddannelseskursister og omkring 100 FVU-kursister. Skolen tilbyder undervisning på alle 3 danskuddannelser og Studieprøven, samt undervisning og trinprøver i FVU Dansk. Desuden har skolen et specialtilbud til kursister med særlige behov.

På Sprogskolen Kolding vægter vi, at der er plads til forskellighed. Det gælder både i forhold til hinanden som kolleger, men også i forhold til vores kursister, for hvem vi gerne vil skabe et levende, trygt og udviklende læringsmiljø. I den sammenhæng er vi en del af Center for Job, Integration og International Rekruttering under Social- og Arbejdmarkedsforvaltningen, hvilket breder vores kerneopgave ud til en mere helhedsorienteret tilgang til kursisterne. Det betyder, at vi inddrager kursisternes dagligdag i undervisningen og støtter kursisterne i at få en god start og opnå større tilknytning til Kolding, arbejdsmarkedet og lokalsamfund.

Faglige kvalifikationer

Din uddannelsesbaggrund er enten en BA inden for sprog/erhvervssprog eller også er du uddannet folkeskolelærer med et sprogfag. Du har også gerne en master eller en DAV i dansk som andetsprog for voksne, eller du er villig til at gå i gang med den.

Vi lægger vægt på, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Kan samarbejde bredt og er åben for vidensdeling

  • Kan arbejde under en høj grad af selvledelse

  • Er fleksibel, omstillingsparat og åben for nye udfordringer

  • Har et positivt livssyn og indgår i et lærerkollegie, hvor faglig sparring er centralt

 Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads med plads til forskelligheder

  • En levende og udviklende arbejdsplads med kursister fra hele verden

  • Gode kolleger og samarbejdspartnere

  • En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel, og hvor det kan mærkes

Løn
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Sprogskoleleder Sofus Teislev, 2023 4769

Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Send ansøgning” under stillingsannoncen.
 
Ansøgningsfrist: onsdag den 22. oktober 2025. Indkaldelse til samtaler sker telefonisk.
 
Ansættelsessamtaler: fredag den 24. oktober 2025

Startdato: snarest efter samtale

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind