Aftensygeplejerske til Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng

deltid
Aftensygeplejerske til Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng
  • Kalundborg Kommune
  • Odinsvej 20, 4270 Høng

Er du sygeplejersker og vil du være med til, at hjælpe borgere i komplekse forløb?
Er du tilhænger af den rehabiliterende tankegang?
Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med engagerede kolleger, hvor vi har fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling?
Så skal du starte som vores nye kollega på Trænings- og Rehabiliteringscenteret i Høng.

Om jobbet

Vi søger en sygeplejerske i fast aftenvagt på 28 timer om ugen, med arbejde hver 3. weekend, pr. 1. februar 2026.

Om Træning- og Rehabiliteringscenter Høng.

Vi har 39 midlertidige pladser, fordelt i tre teams.

Du arbejder i et tæt samarbejde med dine kollegaer hvor i skal hjælpe mennesker der har oplevet et funktionstab, til at blive mest mulige selvhjulpne.

Vi arbejder altid ud fra den rehabiliterende tilgang og har hele paletten af opgaver hos alle slags borgere, lige fra den specialiseret, den medicinske, den kirurgiske, den demente, den psykiatriske borger samt e-hospitals patienter. Der vil derfor være en del akutpleje.

Sygeplejerskerne indgår i et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenterne. Du kommer til at bidrage til et stærkt læringsmiljø i gruppen af kolleger, med løsning af opgaver til borgere med komplekse problemstillinger.

Rehabilitering og akutpleje.

Vi arbejder bl.a. med forebyggelse af indlæggelse, akutpleje, intensiv rehabilitering, hvor vi vurderer borgers ressourcer.

Selvstændigt arbejde, skarpt klinisk blik, høj faglighed, tværfagligt, et godt arbejdsmiljø, vidensdeling.

Dette er nogle af de nøgleord, vi ønsker, at du brænder for som sygeplejerske.

Vi har fokus på.

  • arbejdsgange
  • kompetencefordeling
  • tværfagligt samarbejde, overgange mellem sektor, kultur, patientsikkerhed mv.
    Alt sammen med det formål, at borgere på midlertidige ophold samt specialiseret ophold, oplever tryghed, flow samt sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet.

Din nye arbejdsplads og kommende kolleger

Dine kommende kollegaer vil bestå af både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, køkkenpersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist og pædagoger.

Desuden er vi uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejerskestuderende, og vi har generelt fokus på kompetenceudvikling.

Vi løfter i flok, og det er vi stolte af. Vi har det godt sammen, vi interesserer os for hinanden, og vi kan også tale om andet end arbejde.

Sådan lykkes du i funktionen

  • Du arbejder struktureret og har blik for tværfaglighed
  • Du er aktivt deltagende i husets faglige udvikling
  • Du formår at skabe overblik over dagens opgaver
  • Du formår at inddrage og samarbejde med pårørende, både som ressource til borgeren, men har også øje for, at de kan være i krise
  • Du trives i en omskiftelig og travl hverdag, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden
  • Du har stærke samarbejdsevner og gerne erfaring med komplekse borgerforløb
  • Du kan lide udfordringen i uforudsete og akutte opgaver
  • Du har fokus på rehabilitering og borgeres ressourcer

Hvorfor skal du vælge os?
Fordi vi tilbyder dig:

  • Introduktionsforløb hvor du er koblet op med et par faste kollegaer.
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores arbejdssted
  • Et godt læringsmiljø og plads til nytænkning
  • En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi på en travl hverdag insisterer refleksion, sparring og udvikling
  • Skønne kollegaer, der står klar til at tage imod dig
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Valentin på tlf. 21 65 67 95
Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en uformel snak.
Ring til os, så laver vi en aftale.

Vi ønsker stillingen besat fra d. 1. februar 2026 eller før.

Ansøgningsfrist er d. 5. december 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Ansøgning Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Log ind