Afløsere til Vikarkorpset med vagter i Servicegrupperne

fuldtid
Afløsere til Vikarkorpset med vagter i Servicegrupperne
  • Odense Kommune
  • Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
Vil du være med til at gøre en forskel som afløser i Vikarkorpset med vagter i servicegrupperne? Har du sabbatår eller er du studerende og på udkig efter et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel? Bliver du motiveret af at arbejde med mennesker, og er du god til praktiske opgaver? Så er det måske dig, der skal være en af vores nye afløsere.

Vi søger engagerede og ansvarsbevidste afløsere til at varetage praktisk hjælp hos borgere. Med jobbet er du med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave og skabe livskvalitet for borgerne i Odense kommune.

Vi sikrer, at du bliver godt oplært og introduceret til opgaverne, inden du selvstændigt påbegynder at tage vagter.

🧑🏽‍🤝‍👩Hvem er vi
Vikarkorpset består af ufaglærte medarbejdere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, booker, koordinator og rehabiliteringsleder.

Vi har til dagligt fysisk kontor på Ørbækvej 100B. Du vil som vikar møde op direkte på den arbejdsplads, som du skal understøtte for dagen. Du kan læse mere om vores forskellige borgerforløb her.

🤝 Om jobbet hos Vikarkorpset
Vi er dem, der træder til, når der er sygdom og ferie i Odense Kommunes servicegrupper.
Vi sætter en ære i at være en del af holdet, både i forhold til vores kolleger på de arbejdspladser, hvor vi vikarierer, og hos de borgere, vi skal hjælpe. Derfor er vi ikke bange for at spørge og møder altid ind med et åbent og nysgerrigt sind.

Opgaverne består i at støtte borgerne med rengøring og tøjvask i deres eget hjem. Udover rengøring og tøjvask, er en vigtig del af jobbet også at tale med borgerne, støtte og motivere dem – og observere hvordan de har det.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Har hjertet på rette sted og åben for at lære
  • Kan lide at arbejde med mennesker og praktiske opgaver
  • Har lyst til at arbejde et sted, hvor vi hjælper hinanden
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Har flair for it da du skal dokumentere dine observationer
  • Kan tale og forstå dansk på skrift og tale
Vi tilbyder
  • En grundig introduktion, så du kan føle dig tryg og komme godt fra start
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • En spændende arbejdsplads, som er i udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på faglighed og kvalitet
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse efter aftale.    

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte:

📞 Rehabiliteringsleder Lene Nielsen 21 65 52 66. 
📞 Koordinator Maria Helene Møller på 21 54 78 97.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 6. januar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16. januar 2026. Indkaldelse til samtale sker med kort varsel telefonisk og via mail. Reserver derfor allerede nu datoen for samtale.

Log ind