Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Da flere af vores dygtige afløsere, gennem flere år, nu snart er færdige med deres studier og skal videre ud i arbejdslivet, søger vi energiske afløsere, med fokus på et studierelevant arbejde, og mulighed for at få indblik og erfaring i arbejdet med mennesker. Gerne personer, der er kreative, innovative, har gå på mod og er ansvarsbevidste. Vi er et velfungerende plejehjem, der arbejder bevidst med velfærdsteknologiske løsninger ind i hverdagen, i tæt samarbejde med beboerne, kollegaerne, familie og venner.
Der er 38 plejeboliger.
Vi ønsker medarbejdere, der kan hjælpe i weekender og helligdage og over sommerferien 2025.
Det er muligt at få fast weekend, så det kan planlægges med et evt. studie.
Vi er et uddannelsessted med både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Der vil være introduktion med følgeskab og oplæring til opgaverne i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i blandede vagter primært i weekender, helligdage og ferier.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 15. juni 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Konstitueret Forstander Tina Fog på telefon: 5157 5918.
Kontakt os gerne for en fremvisning af vores dejlige plejehjem.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!