Afløser søges – Træd ind i Zakarias’ og Elviras helt særlige univers

deltid
Afløser søges – Træd ind i Zakarias’ og Elviras helt særlige univers
  • Attrives
  • Hørkær 20, 2 sal, 2730 Herlev, Danmark, 2730 Herlev

…hvor kreativitet, nærvær og små hverdagseventyr venter lige indenfor døren. 

Forestil dig at træde ind i et hjem, hvor en lille allergivenlig hund kommer logrende for at sige hej, og hvor to meget forskellige – men lige fantastiske – børn er klar til at invitere dig ind i deres verden. 

Mød Zakarias – elektronikmagikeren 

Zakarias er 12 år og han har infantil autisme og ADHD. Han har et blik, der lyser op, så snart snakken falder på elektronik. 
Han elsker at nørde., lodde, skille ting ad, bygge op igen, gaming, koblinger, nørdede YouTube kanaler der underviser i fysik/kemi, biologi, universet… du nævner det, han dyrker det. 

Når du sidder med ham, kan tiden stå stille. Han snakker, du lytter og pludselig sidder I midt i en snak om kredsløb eller hvorfor hans nye computerdel er “sygt nice”. 
Han har brug for en voksen, der gider hans interesse. En voksen, der ikke stopper ham, men guider ham, motiverer ham og hjælper ham med at finde balancen mellem skærm og alt det andet, han også kan og gerne må.  Han er engageret, sjov, ekstremt kreativ – og du bliver hurtigt hans sparringspartner i et univers af idéer, hvad enten du kan støtte ham i det kreative omkring elektronikken, at sy kæmpe Wobble dogs eller bygge ting ud af pap. 

Mød Elvira – ”Ronja Røverdatteren” 

Hun er 7 år og har ADHD og en formodning om autisme. Hun er skøn, finurlig og der er fart på tankerne og fortællingerne. Elvira vil gerne ud. På rulleskøjter, en tur med hunden, eller til kaninerne på den bemandede legeplads. Elvira har brug for støtte til at koncentrere sig og måske er du nødt til at vinde hendes tillid. Hvis du er rolig, nærværende og giver hende plads, vil hun stille åbne døren til sit eget lille univers. Hun trives med gentagelser og en tydelig struktur og hun elsker hvis du vil lege med hende og følge hendes ideer.  

Hverdagen hjemme hos familien 

Familien består udover Zakarias og Elvira og deres venlige og glade hund også af en bror på 9 år og deres mor. Hjemmet er trygt, varmt og rart. Familien værdsætter pædagogik, hvor man lytter, læser rummet, skaber ro og brugbar motivation. Ikke krav, men relationer der er båret af lyst og struktur der rammesættes for børnene. 

Du bliver ikke et “ekstra hænder-job”. 
Du bliver den voksne, børnene glæder sig til at se. 

Dine timer – små faste øjeblikke af hverdag og ro 

Tirsdag (hver anden uge) – 16:30–19:30 
Zakarias skal til svømning. Det vurderes på dagsform og tilknytning om du følger Zakarias eller bliver i hjemmet.  
Du kan låne familiebilen – så kørekort er nødvendigt

Onsdag (hver uge) – 15:30–18:30 
Hyggestund hjemme med Zakarias og klargøring af familiens aftensmad. 
Det kan være kreative aktiviteter, små projekter, leg, spil, noget roligt – eller at du hjælper med at finde alternativer til skærm, eller deltager i tiden på skærm hvis dagsformen passer bedst til det. 

Mulighed for flere timer. Familien har flere timer til rådighed, og ser gerne, at du har mulighed for nogen fleksibilitet ved behov for hjælp ved møder, lægebesøg og div.  

Hvem drømmer vi om? 

Vi håber på at finde en som: 

  • elsker at lytte og være nærværende 
  • kan fornemme børn og rummet omkring dem 
  • måske selv har en nørdet side – eller bare lyst til at lære af Zakarias 
  • kan være den rolige voksen for Elvira 
  • kan motivere frem for at stille krav 
  • kan tilpasse og justere krav og forventninger i aktiviteter 
  • er stabil, hjertevarm og tør træde ind i relationen 
  • har kørekort (bil kan lånes) 

men vigtigst er, at du er dig og at du vil børnene 

Hvorfor netop du bliver vigtig: 

Fordi du får lov at være en del af en familie og give børnene noget helt særligt: 
Ro, tryghed, opbakning, motivation – og ægte relation. 
Og du får samtidig en hverdag fuld af grin, hygge, knapper, ledninger, hundenus, kreative øjeblikke og små, store sejre. 

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv – hvem du er, hvorfor du gerne vil være sammen med Zakarias og Elvira, og hvad du kan bidrage med. 
Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Log ind