Afløser søges til multihandicappet brødrepar i Greve

deltid
Afløser søges til multihandicappet brødrepar i Greve
  • LOBPA
  • 2670 Greve

Vi søger en ansvarsbevidst og empatisk handicaphjælper til et ungt brødrepar på 19 og 20 år med omfattende fysiske funktionsnedsættelser. De bor i en selvstændig afdeling i familiens hus, hvor de har hver deres værelse med loftlift og eget badeværelse med alle nødvendige hjælpemidler.

Begge drenge sidder i kørestol og har ikke verbalt sprog, men kommunikerer på andre måder og nyder samvær og aktivitet. Som hjælper indgår du i dagligdagen med alt fra personlig pleje og praktiske opgaver til stimulation og hyggelige aktiviteter – fx gåture i nærområdet, ture i skoven eller en tur til stranden. Det er derfor vigtigt, at du trives med at være ude i al slags vejr.

Vi søger lige nu:

  • En hjælper til fast dagvagt hver anden mandag kl. 16.15–22.00, med mulighed for flere timer (både dagvagter og vågne nattevagter ved behov).

  • Derudover en afløser, som kan træde til ved ferie, sygdom og byt af vagter i teamet. Du bliver en del af et stabilt og velfungerende hjælperhold, hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at hænge sammen.

Om dig:

  • Du er mødestabil og forstår, hvor meget din tilstedeværelse betyder for drengenes tryghed og trivsel.

  • Du har god situationsfornemmelse og kan samarbejde med både kollegaer og familie.

  • Erfaring med handicaphjælp eller epilepsi er en fordel – men ikke et krav.

  • Du vil altid være på vagt sammen med en kollega, da hjælpen ydes 1:1 til begge drenge.

  • Du er fleksibel og indstillet på, at teamet dækker hinanden ved ferie eller sygdom.

På hverdage ligger vagterne fordelt på: aften 16.16-22.00 samt 22.00-08.00.

I weekender og på helligdage ligger vagterne fordelt på: dag 08.00-20.00 samt 20.00-08.00

Du får en grundig oplæring og introduktion, så du føler dig tryg i opgaverne.
LOBPA er arbejdsgiver og arbejdsleder, og du får en fast konsulent tilknyttet teamet.

Ansættelse: Hurtigst muligt
Samtaler: Afholdes løbende – opslaget lukkes, når vi har fundet den rette.
Ansøgning: motiveret ansøgning og CV sendes konsulent Randi Frostholm raf@lobpa.dk

Log ind