Afklaringspladserne på Hobro Alderdomshjem søger SSA til et spændende afsnit

fuldtid
Afklaringspladserne på Hobro Alderdomshjem søger SSA til et spændende afsnit
  • Mariagerfjord Kommune
  • Fayesgade 14, 9500 Hobro

Vi mangler en social og sundhedsassistent, som kan supplere vores dygtige team på afklaringsafsnittet. Afklaringsafsnittet er et døgndækket ophold som borgere i Mariagerfjord Kommune kan bevilges. Vi modtager borgere fra sygehuset eller fra eget hjem med et midlertidigt behov for hurtig og målrettet pleje og omsorg, sygepleje, rehabilitering eller træning. Formålet er at borgeren igen kan mestre eget liv bedst muligt. Vi modtager også borgere der har behov for kærlig pleje i livets sidste fase. På afklaringsafsnittet er der plads til 12 borgere på afklaringsophold. 

Vi søger dig, der:

  • er teoretisk velfunderet og fagligt stærk
  • har evne til at skabe overblik og struktur
  • har kendskab til brug af KMD Nexus og FMK eller har mod på at lære det
  • både kan arbejde selvstændigt og i et team
  • trives med at give helhedspleje og støtte beboernes selvstændighed via kontaktpersonsprincippet og kompenserende strategier
  • værdsætter at arbejde fokuseret ud fra personcentreret omsorg

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads i konstant udvikling
  • en arbejdsplads hvor vi tilstræber et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, baseret på dialog'
  • en arbejdsplads hvor borgerens ve og vel er sat i højsædet
  • en arbejdsplads der vægter tværfagligt samarbejde 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Der indhentes straffeattest og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Kontakt plejecenterleder Kirsten Severinsen på telefon 97115351 og mail kisev@mariagerfjord.dk eller teamleder Lene Kirketerp på telefon 23356647, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026

Der er ansøgningsfrist til stillingen 9. januar 2026

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Log ind