Affaldsplanlægger

fuldtid
Affaldsplanlægger
  • Hedensted Kommune
  • 7160 Tørring

Vores dygtige affaldsplanlægger har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi en ny kollega, som får en central rolle i udviklingen og optimeringen af affaldsområdet. Hvis du trives med en travl og alsidig hverdag, har lyst til at arbejde i et team med stort fagligt engagement, og brænder for at levere bæredygtige løsninger og service på et centralt og vigtigt fagområde med stort fokus, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet og opgaverne

Som affaldsplanlægger får du ansvar for udvikling og implementering af kommunens affaldsplan. Det er en nøglerolle med både strategisk og operationelt indhold, og du kommer til at være i tæt kontakt med både borgere, virksomheder, politikere og kollegaer på tværs af kommunen.

Dine vigtigste opgaver:

  • Udvikle og drive kommunens affaldsplan, hvor du sikrer, at den er afstemt med klimaplanen, særligt i forhold til cirkulær økonomi.
  • Følge lovgivningen, formidle og oversætte ny lovgivning til konkrete initiativer, der sikrer, at kommunens tilbud og service udvikles indenfor rammerne af affaldslovgivningen.
  • Tage initiativ til igangsætning af udviklings- og optimeringsprojekter med udgangspunkt i affaldsplanen, ny lovgivning og/eller politisk bestilling.
  • Planlægge og gennemføre bruger- og affaldsundersøgelser.
  • Involvere relevante aktører og interessenter internt og eksternt, og indgå i relevante fagnetværk med andre kommuner.
  • Bidrage til kommunikation og formidling til borgere og andre interessenter.
  • Sikre politisk betjening på området.
Vores forventninger til dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er en holdspiller, der kan arbejde selvstændigt og proaktivt, og tager ansvar.
  • Er omstillingsparat og klar til at springe til, når det brænder på – også uden for dit primære område.
  • Trives med en travl hverdag med en kombination af driftsopgaver, ad hoc-opgaver og langsigtet udvikling.
  • Har relevant uddannelsesbaggrund, fx som antropolog, civilingeniør eller miljøplanlægger med flair for at designe og drive udviklingsprocesser, og få alle med.
  • Har erfaring med eller har en stærk interesse for cirkulære økonomi-tankegange og bæredygtighed.
  • Mestrer de almindelige Office-programmer og har gerne erfaring med fagsystemer som RenoWeb og SBSYS.
Derfor skal du vælge os
  • Du får en meningsfuld hverdag, i et spændende område med politisk opmærksomhed og udvikling.
  • Vi giver dig mulighed for at udvikle din faglighed og sætte aftryk på affaldsområdet.
  • Vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel og personlig udvikling.
  • Du får fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på fuld tid med forventet opstart den 1. august 2025.

Har du spørgsmål

Kontakt afdelingsleder Kathrine H. Petersen på tlf. 79 75 55 98.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er fredag den 13. juni 2025. 

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Om os

Du bliver en del af et team på seks medarbejdere, der arbejder for at leve op til målene i affalds- og klimaplanerne, hvor fokus er bedre sortering, mere genbrug og genanvendelse og mindre restaffald. Vi sikrer sammen den daglige drift, sagsbehandling og udvikling af affaldsområdet. Vi arbejder indenfor rammerne af affaldslovgivningen, som vi skal omsætte til praksis, og har et tæt samarbejde med det politiske udvalg på området. Vi anvender en række fagsystemer til løsning af opgaverne – RenoWeb, Bygningsaffald, SBSYS – og sikrer klar og tydelig kommunikation via kommunens forskellige kanaler. 

Hos os får du en arbejdsplads:

  • Hvor samarbejde, fælles ansvar og hjælpsomhed er i højsædet.
  • Med højt til loftet og mulighed for at præge egne opgaver såvel som udviklingen på affaldsområdet.
  • Hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.

Affaldsteamet hører organisatorisk til i Klima, Rotter & Affald, hvor vi er i alt 13 medarbejdere. Du får en vigtig snitflade til klimateamet og skal forvente et bredt samarbejde og netværk både i og udenfor huset. Vi sidder fysisk sammen i storrumskontor med fleksible kontorpladser i nyere lokaler i centrum af Tørring, med mulighed for hjemmearbejde. 

Log ind