Brænder du for faglig udvikling og stærkt fællesskab? Er du motiveret for at lede en gruppe engagerede medarbejdere?
Som afdelingssygeplejerske på Højbo er du med til at sikre pleje og omsorg af høj kvalitet. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle sygeplejen, så vores beboere føler sig trygge og hjulpet med det, der betyder noget for dem. Det gør vi ved at dyrke samarbejdet med både beboere, pårørende, hinanden og vores samarbejdspartnere.
Om din kommende arbejdsplads
Højbo er en arbejdsplads under Danske Diakonhjem med høj arbejdsglæde. Vi er en lærende organisation med det kristne menneskesyn, som fundamentet for vores måde at drive plejehjem på. Det er vigtigt for os, at alle kan mærke, at vores hjem først og fremmest er beboernes HJEM.
Vi er engagerede medarbejdere, som har fokus på livskvalitet, hjemlighed og fællesskab.
På Friplejehjemmet Højbo bor 36 beboere i flotte omgivelser på tre fløje. Du kan se mere om Højbo på vores hjemmeside (www.friplejehjemmethojbo.dk) og på Facebook.
Du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med forstanderen og køkkenlederen.
Vi lægger vægt på at lede i fællesskab og tager sammen ansvaret for kvalitet, udvikling, arbejdsmiljø og økonomi.
Vi søger en afdelingssygeplejerske som:
• har relevant ledelseserfaring og har/eller ønsker at gennemføre lederuddannelse
• har gode kommunikations- og samarbejdsevner, hvor du er empatisk, samarbejdssøgende og anerkendende i din kommunikation
• skaber forandringsprocesser og rammer for selvstændig opgaveløsning og løbende forbedringer på det sygeplejefaglige område
• har viden og erfaring fra ældreplejen
• er stærk på det relationelle område og kan lede flere faggrupper
Vi tilbyder dig et lederjob:
• i en spændende organisation med mulighed for ledelsesmæssig og personlig udvikling
• på et friplejehjem med engageret personale, der ønsker faglig udvikling og som har et stort fokus på arbejdsmiljø og beboernes livskvalitet
• med ledelsesmæssig sparring af erfarne ledelseskollegaer
• hvor du arbejder med udvikling af medarbejdernes kompetencer, sikrer høj faglighed og kontinuitet i plejen
• hvor du er dækket af en god sundhedsforsikring
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme på besøg og snakke med os – så kontakt forstander Berrit Lauridsen på mail: bela@diakon.dk eller pr telefon 97149144.
Ansøgningen sendes til bela@diakon.dk
Ansøgningsfrist tirsdag d. 10. juni – samtaler d. 25 og 26 juni.