Sorgenfriskolen søger en afdelingsleder, der brænder for børn med særlige behovSorgenfriskolen er en veletableret specialskole, der søger en engageret og fagligt stærk pædagogisk afdelingsleder. Hos os får du muligheden for at lede, understøtte, udvikle og sætte retning for et område, hvor struktur, forudsigelighed og relationsarbejde, er fundamentet for elevernes trivsel og læring.
Vi er en specialskole med en mangeårig og solid erfaring i at skabe læringsmiljøer, hvor børn med særlige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Vores elevgrupper har behov for en høj grad af pædagogisk specialisering, tydelig ledelse og tæt tværfagligt samarbejde.
Vores medarbejdere er en god blanding af rutinerede og yngre kollegaer, der er fagligt dygtige og selvkørende. Sorgenfriskolens profil har ændret sig løbende gennem de seneste år, hvorfor den kommende afdelingsleder skal være med til at sikre og understøtte personalets faglige udvikling gennem fx kompetenceudvikling.
Vi har tre forskellige elevgrupper med forskellige udfordringer og kompetenceniveau, der er inddelt i et A-spor, et C-spor og et S-spor Vi er pt. 127 elever og ca. 100 medarbejdere.
Som Afdelingsleder får du ansvar for elevgruppen på S-sporetAfdeling S er et helhedsorienteret tilbud for elever med diagnoser, kognitivfunktionsnedsættelse, problematikker indenfor autismespektret med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, samt ADHD og med et særligt behov for vidtgående specialundervisning. Desuden er eleverne udfordret på deres sensoriske perception, på kommunikation, socialt samspil og adfærd.
I en klasse i afdeling S er der 4-6 børn og et team på 4-5 medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere), som både dækker skole og SFO.
Eleverne i S-sporet indgår i et TEACH inspireret læringsmiljø, hvor:
- totalkommunikation, er et gennemgående fokusområde
- elevens selvhjulpenhed trænes kontinuerligt med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, kompetence og potentiale
- sanseintegration er en vigtig forudsætning for udviklende leg og læring
- vi har et tæt samarbejde med vores understøttende funktioner så som fysioterapeut, ergoterapeut, logopæd og psykologer
- fra foråret 2026 får skolen tilknyttet en separat bygning med Snoezelrum og faciliteter til sansemotorisk træning
Om stillingenDu bliver en del af skolens ledelsesteam og får det daglige ledelsesansvar for medarbejdere og elever i S-sporet. Der er seks klasser, 32 elever og ca. 25 medarbejdere, overvejende lærere og pædagoger. Du skal sikre høj kvalitet i det daglige arbejde, understøtte medarbejderne i deres praksis og lede udviklingsprocesser, der tager udgangspunkt i elevernes behov og skolens værdier.
Dine opgaver vil blandt andet være:- Daglig personaleledelse, herunder faglig sparring og trivselssamtaler
- Pædagogisk ledelse med fokus på specialpædagogiske tilgange
- Strukturering og koordinering af dagligdagen i afdelingen
- Samarbejde med forældre, PPR, psykologer og andre eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage aktivt til skolens videre udvikling og strategiske mål
Vi søger en leder, der:- Har solid erfaring med personaleledelse
- Har solid erfaring med special-pædagogik og den beskrevne elevgruppe
- Kan medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø
- Naturligt har sit afsæt i en tillidsbaseret ledelsesstil og inddragelse af medarbejdere
- Har fokus på at bevare og udvikle
- Har erfaring med diverse administrative portaler
Vi tilbyder:- En ambitiøs og fagligt stærk specialskole med engagerede medarbejdere
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet
- Mulighed for at gøre en stor forskel i hverdagen for børn med særlige behov
- En hverdag præget af meningsfulde udfordringer, høj faglighed og humor
Vi forventer at ansøgere til stillingen aftaler et besøg på skolen med skoleleder Ove Døj inden ansøgningen sendes.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. november 2025 kl. 23.59
Vi afholder ansættelsessamtale tirsdag den 25. november 2025 fra kl. 14.30.
Stillingen skal kunne tiltrædes fra den 1. januar 2026.
Al henvendelse vedrørende stillingen bedes rettet til skoleleder Ove Døj telefon 21 52 23 66.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.