Afdelingsleder til Søruphus – Vil du lede med hjertet og hænderne?

fuldtid
Afdelingsleder til Søruphus – Vil du lede med hjertet og hænderne?
  • Guldborgsund Kommune
  • Stødstrupvej 1, 4863 Eskilstrup

Er du typen, der elsker at kombinere faglighed med frisk luft, og som kan se dig selv stå i spidsen for en skovbørnehave, hvor Pippis mindset og ledelsesfaglighed går hånd i hånd?
Så er det dig, vi leder efter hurtigst muligt, og senest d. 1. marts 2026!

I Søruphus søger vi en afdelingsleder på 37 timer, der vil være med til at udvikle vores helt særlige kultur – midt i Hannenovskoven, hvor børnene spørger:
“Hvorfor har regnormen ikke øjne?” … og de voksne tør svare: “Hvorfor tror du at den ikke har øjne!”

Hvad er Søruphus?

Søruphus er ikke bare en børnehave – det er et fællesskab med hjerte, humor og højt til loftet (også i huset og under trækronerne).
Vi bor i et svanemærket hus, med høns og kaniner, vandrene pinde, Congo snegle, fisk m.m., og har to skovbaser med tipi og bålplads. Her mødes 54 nysgerrige børn og 9 engagerede medarbejdere, som tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at vi voksne gør det samme.

Vi er en del af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, hvor vi arbejder med Udeliv, Sundhed og Samskabelse. Det betyder, at du som leder får mulighed for at præge både Søruphus og fællesskabet omkring os.

Din rolle som afdelingsleder

Hos os er ledelse ikke kun et skrivebord – det er også mudder på støvlerne og grin i maven.
Du får ansvar for:

  • Daglig ledelse og pædagogisk udvikling i Søruphus.
  • At skabe rammer og et arbejdsmiljø hvor både børn og medarbejdere udvikler sig og trives.
  • At være synlig – både for børn, forældre og kolleger.
  • At styrke samarbejdet med forældre, ledelsesteamet og eksterne samarbejdspartnere.
  • At gå forrest i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og kommunale indsatser.

Du bliver en del af et dynamisk ledelsesteam, hvor vi løfter i flok og griner undervejs.

Vi drømmer om en leder, der…

  • Er uddannet pædagog og brænder for ledelse.
  • Har en involverende, anerkendende og dialogbaseret stil.
  • Bærer Søruphus-kulturen videre
  • Elsker udeliv – også når regnen siler.
  • Kan bevare overblikket, men ikke er bange for at sige:
    “Det har jeg aldrig prøvet før – så det klarer jeg helt sikkert!”
  • Har humor, robusthed og lyst til at udvikle både mennesker og pædagogik.

 

 

Vi tilbyder dig…

  • En hverdag, hvor ledelse og natur går hånd i hånd.
  • Mulighed for at sætte dit præg på Søruphus og hele Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab.
  • Et stærkt fagligt personale der arbejder med hjertet, og et ledelsesfællesskab, der støtter dig.
  • Rammer med tipi, bålplads og svanemærket hus – en science tilgang, leg og børnenes egne idéer.
  • Humor, hjerte og højt til loftet – også i huset og i skoven.

Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi ser meget gerne, at du besøger Søruphus inden du søger – aftales med pædagogisk leder.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 7. januar 2026

Samtaler: torsdag d. 15. januar fra kl. 15.30 


Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

Kontakt: Pædagogisk leder, Henrik Kristensen, tlf. 25 18 19 92, eller leder af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, Karina Pedersen, tlf. 25 18 22 08

 

Log ind