Afdelingsleder til Søndervangskolen og Glostrup ungdomsskole
Søndervangskolen søger en engageret og fagligt dygtig leder med hjertet på det rette sted. Du skal have lyst og ambitioner til at tage med på en udviklingsrejse. Du er enten allerede leder, eller ved, at du vil blive en dygtig en af slagsen.
På Søndervang er vi et bredt sammensat ledelses- og administrationsteam. Vi har erfaring, vi har styrke, vi har flid- og ikke mindst en teamspirit, der rækker ud over det almindelige. Som vores nye kollega bliver du en del af et lokalt ledelsesteam på fem og et kontorfælleskab på 7 dygtige medarbejdere, hvor sammensætningen både er med lærer, administrativ- og pædagogbaggrund.
Som en del af teamet vil du være med til at løse opgaver i forskellige konstellationer, både på afdeling Søndervang og i Glostrup kommunes ungdomsskole. Ungdomsskolen har sin base på Søndervangskolen. Samtidig vil du være leder for en personalegruppe på ca. 20 lærere, hvor du får det fulde personaleledelsesmæssige ansvar samt ansvar for den faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. De helt konkrete opgaver vil blive sammensat efter dine kompetencer.
Har du interesse eller erfaring med modtager/DSA-området er dette også interessant, da vi forvalter dette kommunale område her på Søndervang.
Ledelse og ansvarsområder
Vi forestiller os således, at dit ledelsesmæssige ansvar og opgaver sammensættes ud fra følgende områder:
Er du den, vi søger?
Vi søger dig, som brænder for faglig og pædagogisk-didaktisk udvikling og derfor leder tæt på praksis og opfatter det som naturligt at deltage i undervisning og teammøder. Du går i dialog om praksis, besidder stærke relationskompetencer og har en anerkendende tilgang til samtlige aktører og bidragsydere i en skolehverdag. Du er medinddragende og kan lede forandringer som en naturlig del af skoledriften og udviklingen af Søndervangskolen, herunder Glostrup ungdomsskole.
Derudover forventer vi, at
Vil du vide mere?
Vi opfordrer dig til at besøge skolen, og du kan aftale et besøg ved at kontakte vores afdelingsleder Heidi Holm på telefonnummer 3122 4438. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Janus Thorsted på janus.thorsted@glostrup.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Ansøgning
Ansøgningsfristen udløber 26/01 - 2026. Der vil være samtalerunde 1. torsdag den 29/1 fra klokken 14.30-19.00.
Hvis du går videre til anden samtalerunde, vil du modtage en case, der bedes præsenteres til samtalerunde 2 den 5/2 fra klokken 15.00-17.00