Brænder du for det pædagogiske arbejde og er du interesseret i ledelse? Så bliv afdelingsleder i Regnskovens Vuggestue!
Da vores afdelingsleder igennem mange år har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny afdelingsleder, der har interessen, lysten og modet til, i et samarbejde, at skabe rammerne for det ”gode børne- og arbejdsliv”, i en daginstitution med en grøn profil.
Så er du en helhedsorienteret og handlekraftig pædagog, der lyster og evner at tage ansvar for at understøtte den pædagogiske praksis og udvikling i vores vuggestue. – Så modtager vi med glæde din ansøgning!
Hvem er vi?
Regnskoven er en integreret daginstitution med ca. 40 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Vuggestue og børnehave er placeret i hvert deres hus, kun adskilt af en parkeringsplads. Regnskoven er med sin grønne profil beliggende i naturskønne omgivelser i hjertet af Havdrup.
Ud over vores grønne profil og ude-liv er vi meget optaget af det gode samspil samt sprogstimulerende læringsmiljøer, hvor blandt andet arbejdet omkring skriftsprog er integreret i hverdagens aktiviteter og læringsmiljøer. I Regnskoven følger vi børnenes spor og arbejder hver dag for at skabe de bedste betingelser for en god hverdag fyldt med leg og læring for alle børn.
Som afdelingsleder i Regnskoven vil du blive en del af en daginstitution, der brænder for at gøre en forskel for børn og familier. Vi ønsker en hverdag, hvor det samskabende arbejdsfællesskab har fokus på ansvarlighed, respekt, tolerance, omsorg og nærvær som bærende værdier og styrker i det pædagogiske arbejde samt i vores fælles arbejdsmiljø. I Regnskoven har vi en god blanding af nyere og erfarende medarbejdere, der alle gør det bedste de kan for, at Regnskoven skal være et rart sted at være, for både børn og voksne – Vi ved, at samarbejde, trivsel og mulighed for personlig udvikling, sikrer gode forudsætninger for at levere høj faglighed og kvalitet.
Dine arbejdsopgaver:
Vi søger en afdelingsleder, der er helhedsorienteret og har evnen til at se både børn, medarbejdere og institutionen som én enhed. Du er inddragende og skaber medansvar og handlekraft i teamet, samtidig med at du har en lyttende og anerkendende tilgang til både børn og voksne. Du er handlekraftig og tager beslutninger, når det er nødvendigt, og trives i et miljø, der er i konstant udvikling. Vi værdsætter, at du er forandringsparat og resilient, så du både kan håndtere de pædagogiske opgaver og de ledelsesmæssige udfordringer, der følger med rollen. Selvom du måske ikke har erfaring med ledelse, er du nysgerrig på at udvikle dine ledelseskompetencer og har lyst til at facilitere den pædagogiske udvikling i tæt samarbejde med både medarbejdere og ledelsesteam.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for både at udvikle dine pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer. Du vil blive en del af et engageret og fagligt stærkt team i vuggestuen, der arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet i vores pædagogiske praksis.
Vi lægger stor vægt på et støttende og udviklende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og sparring på tværs af både pædagogisk og ledelsesmæssigt niveau er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at bidrage med din viden og erfaring samtidig med, at du kan udvikle dig som pædagog og afdelingsleder i en daginstitution, der har fokus på både faglig og personlig udvikling.
Vi håber at ovenstående har vagt din nysgerrighed og interesse – og glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål eller ønsker at besøge os?
Har du lyst til at vide mere om jobbet eller komme til en rundvisning? Så er du meget velkommen til at tage kontakt til dagtilbudsleder:
Christina Melander tlf.; 21 57 00 69, eller på mail cme@solrod.dk
Du kan også besøge vores hjemmeside https://regnskoven.aula.dk/
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Stillingen er på overenskomst for pædagoger og indebærer som udgangspunkt både børne- og ledelsestid.
Ansøgningsfrist: 04.05.2025 – der vil blive afholdt 2 samtaler med en test i mellem 1. og 2. samtale. Samtalerne vil foregå i ugerne 20 og 21.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.