Er du klar på at tage ansvar for både mennesker og faglighed? Trives du med at skabe overblik, sikre retning og styrke samarbejdet i en hverdag, hvor struktur og relationsarbejde går hånd i hånd?
Vi søger en afdelingsleder til Eskilhus og Sønderstrupvej (efter hhv. SEL §§ 107 og 108), to botilbud for voksne med psykiske og sociale udfordringer. Her får du mulighed for at lede, inspirere og støtte et engageret medarbejderteam og for at være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere.
Din rolle: Saml trådene, sæt retning og vær tæt på praksisSom afdelingsleder får du det daglige ansvar for ledelsen af to teams, som arbejder med voksne borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer – herunder også autismespektrumforstyrrelser. Du vil have base på begge matrikler, hvor du samarbejder tæt med teamkoordinator, sagsbehandler samt sundhedsfaglige og pædagogiske faglige kolleger – og sammen med 23 engagerede medarbejdere skaber I en hverdag med tydelig retning, høj faglighed og et stærkt fællesskab.
Du får en alsidig lederrolle, hvor du både er tæt på praksis og har ansvar for at sikre struktur og kvalitet i hverdagen. Dine opgaver vil blandt andet være:
Du refererer til Chef for Faglighed og Udvikling, Sanne Ferdinandsen, og indgår i en større ledergruppe, hvor vi sparrer, deler viden og hjælper hinanden på tværs. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab i koncernen, hvor flere virksomheder samarbejder om at levere bolig, beskæftigelse og behandling. Her er det helt naturligt, at vi bidrager på tværs og finder løsninger sammen, når der opstår udfordringer i hverdagen.
Om Eskilhus og SønderstrupvejDe to botilbud har hver deres fysiske rammer og hverdagsstruktur, men fælles værdier og målgruppe.
Eskilhus er beliggende i Kirke Eskilstrup og består af både fælleshus og rækkehuse, med fokus på fællesskab, deltagelse og mulighed for at trække sig.
Sønderstrupvej, der ligger fredeligt i udkanten af Tølløse, tilbyder lejligheder med eget køkken og bad i hjemlige rammer, hvor tryghed, struktur og hverdagsopgaver skaber rammen om beboernes udvikling.
Begge steder er døgndækkede botilbud efter SEL §§ 107 og 108, og hverdagen er præget af respekt, nærvær og mulighed for meningsfuld deltagelse – altid med beboeren i centrum.
Den afdelingsleder, vi glæder os til at mødeDu er en fagligt funderet leder – måske uddannet pædagog, socialrådgiver eller med anden relevant baggrund – og gerne med igangværende eller afsluttet diplom i ledelse. Du har erfaring med personaleledelse og et klart blik for, hvad du kan bidrage med i en organisation som vores.
Vi forestiller os, at du:
Kørekort er nødvendigt, da der kan forekomme møder uden for huset.
Vi passer på dig, som du passer på andreDerfor tilbyder vi bl.a.:
Hos os får du ikke bare en lederstilling – du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok, og hvor dine kolleger altid står klar med sparring og støtte. Her er der plads til faglige drøftelser, nysgerrige spørgsmål og kollegialt grin i hverdagen – mens vi sammen skaber trygge og meningsfulde rammer for vores beboere.
Er du interesseret? Vi har gjort det nemt for dig!Vi behøver ikke se en ansøgning – send os blot dit motiverede CV via linket nedenfor. Gerne hurtigst muligt, for vi glæder os allerede til at få dig med på holdet. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kollega er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Direktør og Chef for Kvalitet og Udvikling, Tor Mikkelsen, på telefon 28340923 eller på mail tm@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om GranhøjenGranhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health, som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Granhøjen fejrer i år 40-års jubilæum – og vi balancerer fortsat tradition og innovation med et stærkt fokus på værdier og fællesskab.
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.