Vil du stå i spidsen for en afdeling, der samler og styrker Odense Kommunes kriminalitetsforebyggende indsatser? Brænder du for at lede og udvikle specialiserede indsatser, der gør en reel forskel for udsatte børn, unge og familier?Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder for Forebyggende Indsatser i Center for Familier og Unge.
Center for Familier og Unge – Odense Kommunes samlede kriminalpræventive indsatsFra 1. januar 2026 samler Center for Familier og Unge (CFU) Odense Kommunes kriminalpræventive indsatser i én enhed. CFU’s opgave er at hjælpe børn, unge og familier med komplekse udfordringer til et liv uden kriminalitet – med et særligt fokus på at styrke mulighederne for job, uddannelse og selvforsørgelse. Indsatsen mod kriminelle familieklaner er central, og målet er at bryde negativ social arv, så flere børn og unge får en tryg opvækst og reelle muligheder for at lykkes i samfundet.
CFU arbejder helhedsorienteret og tværfagligt på tværs af myndighedsområder og i tæt samarbejde med politi, civilsamfund, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indsatsen bygger på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens principper om, at borgeren er herre i eget liv, og at alle indsatser – både forebyggende og indgribende – skal understøtte vejen til job og uddannelse. Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, individuelle planer og systematisk prioritering af ressourcer, så effekten af vores arbejde kan måles på, at flere kommer i job, uddannelse og får et godt liv.
CFU’s arbejde tager udgangspunkt i objektive visitationskriterier og en målgruppeafgrænsning, der gør det muligt at håndtere komplekse sager og iværksætte koordinerede indsatser for børn, unge og voksne i de mest udsatte familier. Med centrale styringsværktøjer sikrer vi, at ressourcerne målrettes de borgere, hvor risikoen for kriminalitet er størst, og hvor en koordineret indsats kan gøre den største forskel.
Skab retning og fællesskab i en tid med forandringForuden den velkendte opgave for CFU og den kommende indsats målrettet kriminelle familieklaner står vi nu over for at etablere en ny afdeling, hvor medarbejdere samles fra forskellige enheder. Derfor søger vi en leder med stærke ledelseskompetencer – en person, der kan skabe tryghed, retning og motivation i en tid præget af forandring.
Vi leder samtidig efter en teamplayer, der som en del af vores nye ledergruppe forstår rammerne og ser værdien i at være en nøglespiller i et samarbejde, hvor faglig tillid og åbenhed er fundamentet. Vi lykkes kun, når vi arbejder sammen – ikke som individuelle ledere, men som ét samlet team, der støtter hinanden i opgaveløsningen.
Om afdelingen Forebyggende Indsatser er udføreafdeling for det kriminalpræventive område under CFU. Afdelingen har ansvaret for:
- Gennemførsel af kriminalitetsforebyggende indsatser for børn, unge og familier med komplekse udfordringer.
- Relations- og gadeplansarbejde i udsatte miljøer med fokus på målrettede forebyggende indsatser.
- Mentor- og kontaktpersonsindsatser, der støtter unge og familier på vej mod uddannelse, job og et liv uden kriminalitet.
- Samarbejde med øvrige afdelinger i Center for Familier og Unge, myndighedsafdelinger, politi, civilsamfund og andre eksterne aktører.
- Tidlig opsporing af risikofaktorer og iværksættelse af tiltag for at forhindre kriminalitet og negativ social arv.
- Udarbejdelse af individuelle planer for borgere, så indsatsen er sammenhængende og målrettet.
- Bidrage til udvikling og afprøvning af nye metoder og samarbejdsformer på tværs af CFU og med civilsamfundet.
Afdelingen består af ca. 20 medarbejdere med specialiserede roller, herunder relations- og gadeplansmedarbejdere, mentorer og kontaktpersoner.
Som leder får du en central opgave i at- sætte retning og skabe sammenhæng i afdelingens indsatser
- udvikle strategier og implementere løsninger, der forebygger kriminalitet og misbrug
- understøtte tværgående samarbejde internt og med eksterne aktører som politi, civilsamfund og foreninger
- lede og motivere et team af specialister, hvor opgaverne er indsatsrettede
- sikre kvalitet og koordinering i visitation og opfølgning.
Strategiske mål og nøgleopgaver - Implementere og drive indsatser i tæt samarbejde med øvrige aktører for at reducere kriminalitet blandt de mest udsatte borgere
- Sikre en helhedsorienteret tilgang til kriminalpræventive indsatser, der både rummer forebyggende og indgribende elementer
- Koordinere akutte indsatser ved lokale problemstillinger og prioritere ressourcer effektivt.
Vi søger dig, der - har ledelseserfaring og kan skabe retning i en kompleks opgaveportefølje
- forstår betydningen af kriminalpræventivt arbejde og har indsigt i SSP-samarbejdet
- trives med strategisk udvikling og tværgående koordinering
- har stærke samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af fagområder og organisationer.
Vi tilbyder- en stilling i en afdeling med nye såvel som kendte opgaver, med stor betydning for kommunens kriminalpræventive indsats
- mulighed for at præge strategien og udvikle området i tæt samarbejde med dygtige kolleger og eksterne partnere
- et fagligt stærkt miljø med fokus på forebyggelse, helhed og kvalitet.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Tommy Holst på 61 38 42 43.
Vil du vide mere om Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan du søge viden på vores
hjemmeside og i vores
Fundament, Principper og Mål. Hvis du vil vide mere om det at være medarbejder og leder i Odense Kommune, kan du udforske vores
Medarbejdergrundlag,
Ledelsesgrundlag og
Effektuniverset.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2026.
Det praktiske Ansøgningsfristen er d. 27. november 2025.
Kandidaterne, der udvælges, indkaldes til ansættelsessamtalerne telefonisk. Første samtale bliver afholdt d. 8. december 2025 og for dem, der går videre herfra til anden samtale, afholdes den d. 16. december 2025. Mellem første og anden samtale vil der blive gennemført en personlighedstest.
Vi glæder os til at se din ansøgning.