Afdelingsleder til "Fokus & Foreninger" ved DGI Fyn

fuldtid
Afdelingsleder til "Fokus & Foreninger" ved DGI Fyn
  • DGI
  • Svendborgvej 226, 5260 Odense S
Kære kommende kollega 

Mit navn er Hans R. Sørensen, og jeg er direktør i DGI Fyn. Vi leder efter en ny afdelingsleder til vores afdeling Fokus & Foreninger – og måske er det netop dig, vi har brug for! 

Hos DGI Fyn arbejder vi for at gøre en forskel for foreningslivet på Fyn. Vi er en del af Danmarks stærkeste idrætsfællesskab, og hver dag arbejder vi for at få flere med i idræt og bevægelse – med fokus på glæde, fællesskab og sundhed. 

Som afdelingsleder bliver du en central del af en ledelse på tre personer. Du får ansvar for ca. 8- 10 dygtige medarbejdere, som blandt andet samarbejder med kommuner for at styrke medlemsforeningerne som lokale samfundsaktør, og i øvrigt arbejder med en række tværgående indsatser inden for idræt og foreningsliv. Du får stor indflydelse på udviklingen af idræts- og foreningslivet på Fyn, hvor vi har omkring 670 medlemsforeninger og 150.000 aktive udøvere. 

Vi leder efter dig, der: 
  • Har erfaring med ledelse og lyst til at udvikle både mennesker og organisation – og som ser værdien i at skabe plads til alle 
  • Har kendskab til foreningslivet og indsigt i den kommunale verden 
  • Er nysgerrig, idérig og ikke bange for at prøve nyt 
  • Evner at skabe ro og overblik for andre – også i en travl og uforudsigelig hverdag – og til at værne om balancen mellem arbejdsliv og privatliv 
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer og ser dialogen som et af de vigtigste værktøjer for at skabe resultater – både internt og eksternt 
  • Kommunikerer klart og tydeligt – og tør tage ordet, når det gælder 
  
Din hovedopgave vil især være at omsætte DGI’s strategiske mål til konkret handling. Det gør du ved at lede og understøtte dine medarbejderes indsats gennem projekter, aftaler og indsatsprogrammer med det formål at: 
  • Udvikle og styrke partnerskaber med kommuner og andre eksterne aktører 
  • Understøtte og udvikle robuste og bæredygtige idrætsforeninger 
  • Arbejde for flere medlemmer i lokalforeningerne 
  • Arbejde for at rådgive og udvikle frivillige i medlemsforeningerne 
  • Udvikle løsninger, der hjælper sårbare borgere ind i meningsfulde fællesskaber 
  • Bidrage til brobygning mellem afdelinger og arbejde med tværgående initiativer og fælles mål i DGI Fyn 

Ud over løn og pension tilbyder vi gode rammer for trivsel, herunder sundhedsforsikring, betalt internet og sociale fællesskaber på arbejdspladsen.  

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. 

Du kan læse mere om opgaverne, ansættelsesprocessen og DGI Fyn

Har du har lyst til at styrke foreningslivet og skabe positive forandringer for tusindvis af aktive på Fyn? - Så glæder jeg mig til at høre fra dig! 

Venlig hilsen 
  
Hans R. Sørensen 
Direktør 
  
DGI Fyn 
Svendborgvej 226 Hjallese │ 5260 Odense S 
Direkte 79 40 46 01 │ Mobil 21 29 25 19 │hans.soerensen@dgi.dk   

Log ind