Afdelingsleder til fælles administration - Socialafdeling Skive kommune

fuldtid
Afdelingsleder til fælles administration - Socialafdeling Skive kommune
  • Skive kommune
  • Torvegade 10 7800 Skive
Møder du mennesker med nærvær og empati? Brænder du for at skabe en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og fællesskab? Så har du muligheden her hos os…

I Socialafdelingen i Skive Kommune samler vi pr. 1. januar 2026 vores administrative medarbejdere i én afdeling og søger derfor dig til at stå i spidsen for den. Vi samler for at sikre vidensdeling, ensartethed og effektive arbejdsgange på administration og økonomi, og for at sikre høj faglighed og en stabil drift. Vi har brug for dig, der kan skabe et fællesskab, som bygger på faglighed og en stærk kollegial holdånd, og som brænder for dine medarbejderes trivsel.

Hvem er vi
Socialafdelingens målgruppe er voksne borgere med behov for en indsats, som ikke kan tilgodeses i de almene kommunale tilbud. Socialafdelingen varetager indsatser omkring borgere med autisme, senhjerneskade, udviklingshandicap og fysiske handicap. Indsatsen omfatter tilbud indenfor bl.a. botilbud, aflastning, bostøtte, aktiviteter og samvær, beskyttet beskæftigelse, kompenserende specialundervisning for voksne og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Fælles for borgerne er, at de i varierende grad har nedsat fysisk, eller psykisk funktionsevne.

Hos os arbejder drift og myndighed tæt sammen, og som leder af den administrative afdeling vil du og dine medarbejdere være nøglespillere i at understøtte, at Socialafdelingens kerneopgave lykkes: ”I samspil med borgeren skaber vi mulighed for udvikling, trivsel og mestring af eget liv”.

Vi har i 2025 igangsat en proces med at tegne rammerne for en samlet administrativ afdeling i Socialafdelingen i Skive kommune. Socialafdelingens administrative medarbejdere er aktuelt placeret decentralt, men fra årsskiftet samles de i en fælles afdeling, hvor de vil have deres base og stadig have ugedage med fremmøde i hver deres driftsområde. Med samlingen vil vi skabe et stærkt fagfællesskab, hvor kompetencer, faglige interesseområder og sparringsmuligheder styrkes. Samtidig vil vi skabe mulighed for en anderledes organisering af den mangfoldighed, der kendetegner de administrative opgaver.

Spændende opgaver venter
Du vi få en helt særlig mulighed for at sætte dit unikke præg på en helt ny afdeling og skabe en unik kultur og arbejdsplads præget af vidensdeling og effektive arbejdsgange, så ressourcerne bruges bedst muligt.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt - fra at sikre dine medarbejderes trivsel og understøtte medarbejderne, så de når deres mål - til administrativ understøttelse af de enkelte områder i Socialafdelingen.

Til en start vil dit fokus være på ledelse og udvikling af afdelingen, for at sikre en god og tryg opstart. På sigt vil du desuden indgå i løsningen af administrative drifts- og udviklingsopgaver.

Den leder vi ønsker os
For at lykkes med at skabe en velfungerende afdeling og sikre gode løsninger hele vejen rundt, er det først og fremmest en forudsætning, at du har stærke relationelle kompetencer og aktivt søger og indgår i tæt samarbejde, både med dine medarbejdere og med en lang række samarbejdspartnere fra hele organisationen.

Du har erfaring med forandringsledelse og har en relevant lederuddannelse, eller er indstillet på at tage diplom i ledelse. Da du på sigt vil indgå i løsningen af administrative opgaver og skal kunne give sparring til dine medarbejdere, forventer vi at du kommer med tilstrækkelig HK/administrativ erfaring.

Du er en leder, der prioriterer nærværende personaleledelse med en høj grad af nysgerrighed og involvering. Du er imødekommende og tillidsvækkende, og brænder for dine medarbejderes trivsel og faglige udvikling.

Derudover ønsker vi, at du kan genkende dig selv i disse karaktertræk:
  • Du er tillidsvækkende og leder med dialog og inddragelse. Du giver gerne ansvar fra dig, så dine medarbejderes kompetencer bringes i spil.
  • Du har evnen til at se muligheder for nye og smarte arbejdsgange, der understøtter den administrative drift.
  • Du er visionær og kan tegne fremtidsbilledet for det administrative område på det specialiserede voksenområde i Skive Kommune – og ikke mindst evner du at få dine medarbejdere godt med på rejsen.
  • Du er en nysgerrig og samarbejdsorienteret person, der åbent og ærligt søger samarbejde, dialog og udvikling på tværs.
  • Du er udviklingsorienteret og tør afprøve nye arbejdsgange. Samtidig kan du tage fat og sikre at igangsatte udviklingstiltag følges til dørs.
  • Du er struktureret, strategisk og analytisk og kan sikre overholdelse af deadlines og årshjul.
  • Du træffer beslutninger med gennemsigtighed og på et informeret grundlag, så organisationen føler sig både hørt og lyttet til.
  • Du er empatisk, inkluderende og vægter arbejdsmiljøet højt.
  • Du formår at samle og motivere, og evner at kommunikere forståeligt, åbent, ærligt og handlingsorienteret - både når det gælder politikker, strategier, værdier, rammesætning og hverdagspraksis.
  • Du evner at være i et krydspres mellem ønsker, forventninger, deadlines og økonomi.
  • Og sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du har et godt humør og kan skabe og vedligeholde gode rammer for socialt sammenhold i afdelingen.

Hvad kan vi tilbyde dig
Som administrativ leder vil du få 11 fagligt stærke og erfarne medarbejdere på dit hold. Du bliver også en del af et tværgående strategisk lederforum med 20 ledere, med Socialchef, centerledere og afdelingsledere. Her er vi optaget af både konkret udvikling af driftens områder og tematikker inden for ledelsesudvikling.

Den kommende administrative afdeling servicerer Socialafdelingen på tværs. Organisatorisk vil du referere til centerleder for Socialafdelingens Center for Bo- og Aktivitetstilbud, i daglig tale CBA.

Vi er en Socialafdeling i konstant udvikling med muligheder for kompetenceudvikling.

Det primære arbejdssted bliver i Skive by og vi er aktuelt ved at afklare de fysiske faciliteter for afdelingen.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 7. november 2025.

1. samtalerunde holdes den 19. november 2025 og 2. samtalerunde den 26. november 2025.

Der vil indgå en personprofil, hvis du går videre til 2. samtale.

Vi ønsker at byde dig velkommen i stillingen med tiltrædelse senest den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen er i henhold til gældende lederoverenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Jakob Skovbakke på telefon 22 43 52 30 (Ferie i uge 43).

Funktionsbeskrivelse kan findes her

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Log ind