Vil du stå i spidsen for udviklingen af et nyt, stærkt administrativt fællesskab, der understøtter driften og planlægningen på Ældrecentrene i Hjørring Kommune?
Så er du måske vores nye
afdelingsleder for det Administrative Center for Ældrecentrene.
Om stillingenDet administrative center for Ældrecentrene vil samle og styrke de funktioner, der får hverdagen til at fungere på ældrecentrene i Hjørring Kommune. Her vil vi understøtte både den daglige drift administrativt og med planlægning, så beboere og medarbejdere får de bedst mulige rammer.
Det administrative center kommer fremadrettet til at bestå af 20 medarbejdere både administrative medarbejdere og vagtplanlæggere, som tilsammen udgør en vigtig støtte for ældrecentrene
Som afdelingsleder bliver du omdrejningspunktet for dette fællesskab. Du får ansvaret for at samle og lede disse medarbejdere i en stærk og koordineret afdeling, hvor samarbejde, faglighed og kvalitet går hånd i hånd. Du får en central rolle i at sikre, at opgaverne løses effektivt og med blik for mennesker og drift – både i de enkelte teams og på tværs af Ældrecentrene.
Det administrative center er en del af Udvikling og administration - en stabsfunktion på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet. Her indgår centeret i et tæt samarbejde med de 2 andre administrative centre, samt økonomi-, Boligadministrations-, EOJ- og Udviklingsafdeling.
Centret får base på Ældrecenter Skovgården i Hjørring, hvor der skabes gode rammer for samarbejde, sparring og fælles faglig udvikling.
Dine primære opgaverSom afdelingsleder får du ansvaret for:
- Den daglige ledelse af det Administrative Center for Ældrecentrene
- At udvikle og implementere en sammenhængende struktur for administrative opgaver og planlægningsfunktioner
- At sikre en tæt og konstruktiv dialog med driftsområderne herunder afdelingsledere og områdeleder, så administrative opgaver løses centralt, og ressourcerne udnyttes bedst muligt
- At understøtte løsning af kerneopgaven på ældrecentrene med fokus på samarbejde, trivsel og kvalitet
- At bidrage til udvikling af effektive arbejdsgange og digital understøttelse af opgaver
- At være en aktiv medspiller i den samlede ledelsesgruppe på Ældrecentrene samt ledergruppen i Udvikling og administration.
Vi leder efter dig, der...- Har dokumenteret ledererfaring – gerne fra et administrativt eller driftsnært område i en offentlig organisation
- Har stærke kompetencer inden for personaleledelse, planlægning og forandringsledelse
- Kan skabe overblik, prioritere og træffe beslutninger i en kompleks hverdag
- Arbejder systematisk og har blik for både kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Trives i et miljø med mange samarbejdsflader og ser værdien i at skabe sammenhæng og fælles retning
- Er en tydelig, tillidsfuld og inddragende leder, der motiverer og udvikler medarbejdere
Vi tilbyder- En spændende og nyoprettet lederstilling med stor mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt område
- Et tæt samarbejde med engagerede medarbejdere og ledere på Ældrecentrene
- Et arbejdsfællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus
- En arbejdsplads med fleksibilitet, tillid og gode muligheder for udvikling
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Samtaler afholdes den 11. december og 18. december 2025 og der vil være en test mellem 1. og 2. samtale.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Madsen, Udviklings- og administrationschef, på telefon 41225001 eller e-mail
heima@hjoerring.dk.
Ansøgningsfrist den 4. december 2025.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune Vi ser frem til at modtage din ansøgning.