Vi søger en faglig bevidst afdelingsleder med en anerkendende og nysgerrig ledelsestilgang.Er du den leder, som tager det ledelsesmæssige ansvar på dig, er kvalitetsbevidst, sætter tydelig ramme og retning for den daglige praksis og er en synlig kulturbærer - så er det dig, vi er på udkig efter! Kan du se dig selv arbejde indenfor et højt specialiseret felt med en dynamisk hverdag, der stiller store krav til din omstillingsparathed – så har du nu en sjælden mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt ledelsesteam.Kompasset er et helhedstilbud som rummer bohuse, undervisningstilbud med skole og håndværksfaglige værksteder samt fritidstilbud. Målgruppen er børn og unge som i en afgrænset periode har brug for et sikret tilbud. Medarbejdergruppen består hovedsagelig af socialpædagoger, omsorgshjælpere, lærere og værkstedmedarbejder.
Som leder i Specialsektoren får du et tydeligt ledelsesansvar. Det betyder, at du kender forventningerne til dig og dit ansvar ligesom du ved, hvad der forventes af dine ledelseskolleger på de andre ledelses-niveauer. Ledelsesansvaret bygger på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Se hvad ledelsesansvaret betyder for dig som afdelingsleder: Specialsektorens ledelsesansvar. Som leder i Specialsektoren bidrager du til vores mission og vision: Vores mission er at medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse Visionen er, at vi vil være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser. Læs mere i Specialsektorens Virksomhedsgrundlag.Du forventes at agere i organisationen i overensstemmelse med Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Læs mere om ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Om jobbet En af dine opgaver er at være nærmeste leder for medarbejderne i undervisningstilbuddet.
Som afdelingsleder på Kompasset har du ansvar for både strategisk-, faglig-, personale- og
administrativ ledelse. Du er med til at omsætte og implementere vedtagne strategier, sætte mål samt oversætte og formidle den strategiske fortælling.
Kompasset er en professionel arbejdsplads, hvor vi har et vedvarende fokus på et godt arbejdsmiljø, og vi prioriterer løbende sparring, dialog og tværfagligt samarbejde. Vi skal sammen sikre udvikling og varetagelse af de enkelte ungeindsatser i overensstemmelse med Kompassets faglige tilgange og metoder, samt i henhold til gældende love, regler og retningslinjer.
I en omskiftelig hverdag med akutte opgaver, er behovet for tydelig personaleledelse og sparring centrale elementer.
Der visiteres børn og unge til tilbuddet døgnet rundt hele året, derfor indeholder funktionen som afdelingsleder også varetagelse af Kompassets back up telefon hver 3. uge udenfor almindelig arbejdstid.
Om dig Vi ønsker at du har en uddannelsesmæssig baggrund som enten socialpædagog eller lærer, samt at du motiveres af en pædagogisk og mentaliserende tilgang, som du i praksis kan give medarbejderne sparring i forhold til.
Vi ser gerne at du har ledelseserfaring, samt eventuelt supplerende uddannelse indenfor ledelse. Vi forventer, at du er villig til at indgå i kurser og efteruddannelse.
Din opgave bliver at være afdelingsleder i undervisningstilbuddet, og du skal kunne gå foran i praksis, være rollemodel og insistere på åbne og mentaliserende samtaler om faglige udfordringer og dilemmaer, kommunikation og internt samarbejde.
Du skal indgå i arbejdet med at udvikle undervisningstilbuddet og tilpasse det til gældende lovgivning.
Vi forventer, at du understøtter og skaber de bedst mulige forudsætninger for, at de enkeltes kompetencer udfoldes optimalt indenfor de givne rammer, så alle dele af Kompasset til stadighed er præget af en dynamisk faglighed.
Vi forventer at du bliver en del af arbejdsmiljøorganiseringen, har fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel samt en kontinuerlig nysgerrighed på årsager og sammenhænge.
Vi forventer at du kan formulere dig tydeligt i skrift og tale, samt at du kan kvalificere rapporter, registreringer og øvrig kommunikation internt og eksternt.
Vi tilbyder - mulighed for indflydelse på den dynamiske videreudvikling af en unik institution i Nordjylland, med ambition om en i særklasse høj faglighed i tilbuddet og et godt arbejdsmiljø
- et nært dagligt samarbejde i ledergruppe og stabsfunktion - samt på tværs af de enkelte dele af helhedstilbuddet
- en spændende og struktureret hverdag, med en multifacetteret og omskiftelig målgruppe
- tværregionalt samarbejde med de øvrige 7 sikrede institutioner i Danmark
- supervision
- gode uddannelsesmuligheder blandt andet kursus i defusing og debriefing for ledere, konflikthåndteringsuddannelse og intern lederuddannelse i Specialsektoren
- en spændende og omskiftelig hverdag, hvor hyppig udskiftning i ungegruppen giver en særlig dynamik
- En hverdag hvor faglighed går hånd i hånd med godt humør og en god portion humor
Som afdelingsleder på Kompasset bliver du en del af en fantastisk arbejdsplads med ca. 40 medarbejdere. Indsatsen er præget af Specialsektorens værdiord; indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Du får gode arbejdsvilkår, og en hverdag der er kendetegnet ved høj faglighed, en kompetent medarbejdergruppe, som byder ind med forskellige fagligheder. Du bliver en del af en stærk og faglig ledergruppe, hvor der er fokus på lederudvikling og sparring. Ledergruppen består af tre afdelingsledere og en tilbudsleder.
Inden første arbejdsdag får du tilsendt en plan for dit opstartsforløb, ligesom du bliver tilknyttet en mentor for at sikre dig den bedst mulige opstart i jobbet.
Om os Den Sikrede Institution Kompasset er en sikret døgninstitution for børn og unge i alderen 10-17 år. Vi er normeret til 10 pladser, og er en af de 8 sikrede institutioner på landsplan. De unge er anbragt på enten retlige- eller sociale pladser, og kendetegnes særligt ved stort behov for struktur, forudsigelighed og en specialpædagogisk indsats med tydelige voksne.
Som afdelingsleder på Kompasset bliver du en del af Specialsektoren i Region Nordjylland. Kompasset er placeret i Området for rehabilitering og socialt udsatte borgere. Når du starter hos os, får du cirka 1500 nye kolleger, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for borgerne. Du bliver også en del af Region Nordjylland, som er en politisk ledet organisation.
Vi værdsætter, at du har orienteret dig i følgende:
·
Den Sikrede Institution Kompasset·
Området for Rehabilitering og Socialt Udsatte Borgere·
Specialsektoren·
Virksomhedsgrundlag·
Ledelsesansvar Hvis du vil vide mereSå er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kirsten Lind Christensen, der kan træffes på mail:
k.lind@rn.dk eller på tlf. 97647952.
Det praktiske.Der er ansøgningsfrist den 31. august 2025. Vi afholder 1. samtalerunde den 9. september 2025, og 2. samtalerunde er planlagt til den 12. september 2025 om formiddagen. Kandidater, der går videre til 2. samtale, bliver præsenteret for en case på selve dagen, som skal præsenteres under samtalen.
Der er opstart i jobbet den 1. november 2025 eller efter nærmere aftale.Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for socialpædagoger 32.38 / overenskomst for lærere m.fl. 32.34.1 afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.